Kommunerne har over de seneste år ikke sat nok penge ind på asfalt-kontoen, og der er samlet set siden 2028 skåret i vedligeholdelsen af veje og cykelstier. Samtidig vokser trafikken på vejene og det giver ikke kun flere huller i asfalten – det kan også blive en dårlig forretning for samfundet.

Det fremgår af en ny rapport fra COWI, som samler eksisterende forskning om de samfundsøkonomiske konsekvenser af manglende vejvedligehold. Rapporten er bestilt af Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Asfaltindustrien og Dansk Vejforening.

Kommunale udgifter til vejvedligehold er i følge rapporten faldet til omkring 9,2 mia. kr. i 2025 – et fald på 14 pct. siden 2018 målt i faste priser. Samtidig vurderes efterslæbet på vejnettet til op mod 10 mia. kr.

Fra 2025 til 2026 stiger de budgetterede anlægsudgifter til vejvedligehold dog med 406 mio. kr. i faste priser.

Mere slid giver større samfundsregning

En central pointe i rapporten er, at besparelser på vedligehold ikke nødvendigvis reducerer de samlede omkostninger i samfundet. COWIs analyse peger på, at en besparelse på 1 kr. i vejvedligehold kan føre til ekstra omkostninger på op til 1,50 kr. for trafikanter og samfundet som helhed. Det skyldes især øgede udgifter til reparationer, brændstof og tidstab. Så udskyder man vedligehold for længe, så kan det blive markant dyrere senere.

Et af de tungeste samfundsøkonomiske argumenter handler om ulykker. Dårlig vejtilstand øger risikoen for uheld, især for cyklister og fodgængere. Ifølge rapporten koster en gennemsnitlig trafikulykke samfundet omkring 3,3 mio. kr. Med over 2.000 registrerede ulykker årligt svarer det til en samlet samfundsøkonomisk regning på omkring 7 mia. kr. For cyklister er sammenhængen særlig markant, fordi dårlig belægning kan øge ulykkesrisikoen op til ti gange, og op mod 30 pct. af cykelulykkerne hænger ifølge rapporten sammen med vejens tilstand.

Rapporten opererer med et eksempel, hvor bedre vedligehold potentielt kan reducere tusindvis af cykelulykker og spare samfundet for tocifrede milliardbeløb årligt.

Omkostninger for borgere og erhverv

En stor del af de samfundsøkonomiske effekter ligger uden for de offentlige budgetter.

I følge rapporten så øger dårlige veje på slid på køretøjer og brændstofforbrug og en forringelse af vejens kvalitet kan øge reparationsomkostninger med op til 40-50 pct. Samtidig stiger brændstofforbruget med flere procent, hvilket både rammer privatøkonomien og virksomhedernes omkostninger.

Derudover kommer tidsomkostninger. Ujævne veje og flere reparationer betyder lavere hastighed og mere usikker transporttid.

Rapporten peger også på indirekte effekter via adfærd. Dårlig vejstandard kan få borgere til at fravælge cykel og gang. Det reducerer den fysiske aktivitet og øger risikoen for sygdomme. Den samfundsøkonomiske værdi af cykling er i eksisterende beregninger sat til omkring 11 kr. per kilometer.

Der er også i rapporten konkrete eksempler på et potentiale for hvis flere børn cykler til skole i stedet for at blive kørt, kan det alene give en sundhedsgevinst i størrelsesordenen 600 mio. kr. årligt.

Dårlig vedligeholdelse har også klima- og miljøeffekter. Øget brændstofforbrug giver højere CO₂-udledning og luftforurening, som i samfundsøkonomiske analyser værdisættes via klimaskader og sundhedseffekter.

Derudover kan vejens tilstand påvirke lokaløkonomien. Internationale studier viser, at lavere vedligeholdelse kan føre til fald i ejendomspriser og mindre aktivitet i lokalområder.

Det er effekter, som typisk ikke indgår direkte i kommunernes budgetter, men som kan have betydning for skattegrundlag og erhvervsudvikling.