Antallet af unge uden job og uddannelse - også kendt som NEET-borgere - er faldet med omkring 7.000, og andelen er faldet en smule.

Dog er der store kommunale forskelle, hvor gruppen i nogle kommuner stadig udgør en stor andel.

Her er der dog stadig noget at gøre. Flere arbejdsmarkedschefer understreger, at individuelle forløb, tidlig indsats og uddannelsesmuligheder i kommunen er afgørende når unge mellem 16 og 29 år skal have en uddannelse eller være i job.

Flere af de kommuner, hvor flest unge står udenfor job og uddannelse, (også kaldet NEET-borgere), er flere små kommuner, som ikke har længere uddannelsesmulighed lokalt, hvilket giver flere udfordringer.

Læs tre arbejdsmarkedschefers fra de kommuner med en relativt stor andels perspektiver på, hvordan gruppen kan nås gennem fællesskaber, individuelle forløb og vejledning om fremtidsmuligheder allerede i 7. klasse.

Vesthimmerland vejleder fra 7. klasse

I Vesthimmerlands Kommune stod 14,5 procent af de unge mellem 16 til 29 år i 2024 uden for job og uddannelse, hvilket er over gennemsnittet.

En af forklaringerne på, at kommunen ligger over landsgennemsnittet, skal findes i, at kommunen traditionelt har et lavt uddannelsesniveau som en nordjysk landkommune med den socioøkonomi der følger med.

Det påpeger Lone Lollesgaard, uddannelses- og arbejdsmarkedschef i kommunen. Selvom kommunen har et gymnasium, FGU og erhvervsuddannelse, kommer mange af de unge ikke videre i uddannelsessystemet. Derfor har målgruppen også fået politisk fokus de seneste år, hvor der både er igangsat forebyggende tiltag og initiativer, der kan hjælpe de unge, når de er endt udenfor.

"Det er en gruppe med diverse udfordringer, og derfor er det også politisk prioriteret, at der skal gøres en indsats med en bred pallette og fokus på fællesskaber," siger Lone Lollesgaard.

Det handler om, at alle unge i kommunens grundskoler får vejledning om fremtidsmuligheder, og at det allerede starter i 7. klasse. Det skal inspirere og hjælpe de unge tidligt i livet til at se job- og uddannelsesmuligheder.

"Man skal være meget bevidst om at have et kontinuerligt forebyggende fokus, og hos nogle kan man allerede se udfordringerne og sårbarheden i grundskolen," siger Lone Lollesgaard.

Kommunen er også med i et initiativ fra Trygfonden, som laver fællesskaber med fokus på fritidsjob til sårbare unge. Derigennem fremhæver centerchefen at samarbejdet med foreningslivet og civilsamfundet er højt prioriteret.

"Men det er ikke en homogen gruppe, det er unge, der er udfordret fysisk, psykisk og socialt og af misbrug, så der er heller ikke en ting, der virker på alle."

Lone Lollesgaard fremhæver IPS-tilgangen som noget af det, der virker for gruppen, når den har så mangfoldige udfordringer. Dertil håber hun på, at juniormesterlæren kan løfte nogle af de unge mod job.

Nordfyns har ingen uddannelser

I Nordfyns Kommuner stod 14,7 procent af de unge udenfor job og uddannelse i 2024. Ifølge arbejdsmarkedschefen er forklaringen, at kommunen ikke har uddannelser højere end gymnasie niveau.

"Det er ikke helt så dramatisk, som det ser ud," siger arbejdsmarkedschef Kia Lund McDermott og understreger, at en stor andel af kommunens unge flytter til Odense for at tage en uddannelse.

Hun fremhæver, at kommunen fokuserer på virksomhederne for at få flere af de unge tilknyttet arbejdsmarkedet. Derfor er kommunen aktuelt ved at ansætte to netværkskonsulenter, som skal øge samarbejde mellem virksomheder og kommunens indsats overfor de unge.

"Det virksomhedsrettede fokus er helt afgørende, så vi kan hjælpe de unge med at få en arbejdsidentitet, som de måske ikke har med hjemmefra," siger hun og fortæller, at kommunen håber, at de kan begynde den 1. august i år.

"Der er ikke noget quickfix på ungeområdet. Men vi tror på, at et nærmere samarbejde med virksomheder, udover vores socialfaglige indsatser, er noget af det der virker," afslutter hun.

Lolland topper

I Lolland Kommune var andelen af de unge udenfor job og uddannelse 19,7 procent i 2024. Arbejdsmarkedschef, Charlotte Lund Andreasen, understreger, at kommunen generelt har flere borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet.

Kommunen ligger også over landsgennemsnittet i forhold til skolefravær og elever, der ikke består dansk eller matematik i folkeskolen, kontanthjælp og førtidspension. Samtidig fraflytter en stor andel kommunen omkring 20 år for at tage en videregående uddannelse, hvilket kommunen ikke selv har.

"Vi har nogle strukturelle udfordringer, og når vi kigger på målgruppen her, så har vi også en udsathed, som vi virkelig skal arbejde med," siger hun.

Derfor håber Charlotte Lund Andreasen på, at nye tiltag i reformen og Ungeløftet kan løfte flere af kommunens unge. Blandt andet at kommunen har den højeste andel, der nu gør brug af juniormesterlæren.

"Det er en ordning, som vi har taget imod med kyshånd," siger hun.

"Samtidig muligheden i reformen for mere individuelle forløb til den enkelte unge, tættere samarbejde med virksomheder, lokale foreninger og civilsamfundet skal i spil," siger hun og fremhæver en ny styregruppe under Ungeløftet, hvor man samarbejder mellem kommunen, uddannelsesinstitutionerne i kommunen og erhvervslivet med Dansk Industri.