De samlede danske sundhedsudgifter nåede 293 mia. kr. i 2025, hvilket svarer til en stigning på 4 pct. eller 12 mia. kr. i forhold til året før i løbende priser. Behandling udgør fortsat den største post, og udgifterne til både indlæggelser og ambulant behandling trækker udviklingen op. Samlet løb udgifterne til behandling op i 172 mia. kr.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Næsten halvdelen af sundhedsudgifterne i 2025 kan henføres til hospitalerne. Somatiske, psykiatriske og specialiserede hospitaler stod for 133 mia. kr., svarende til 45 pct. af de samlede udgifter.

Den næststørste andel ligger hos de ambulante aktører – herunder praktiserende læger, tandlæger, øvrige klinikker og hjemmepleje – som tilsammen står for 75 mia. kr. eller 26 pct.

Apoteker og detailhandel samt boligfaciliteter med langtidspleje, herunder plejehjem og botilbud, udgør hver især 12 pct. af de samlede sundhedsudgifter.

Offentlig finansiering dominerer

Langt størstedelen af sundhedsudgifterne finansieres fortsat af det offentlige. I 2025 stod offentlige sundhedsordninger for 243 mia. kr., svarende til 83 pct. af de samlede udgifter.

Husholdningernes egenbetaling udgjorde 15 pct., mens frivillige sundhedsforsikringer dækkede 3 pct. Egenbetalingen går især til medicin, tandlæge og behandlinger hos eksempelvis psykologer og fysioterapeuter. Fordelingen mellem finansieringskilderne har været stabil over en årrække.

Stigningen i 2025 følger efter en tilsvarende vækst i 2024, hvor sundhedsudgifterne nåede 278 mia. kr. – også en stigning på 4 pct. Dermed fortsætter en moderat vækst efter nogle år præget af udsving under covid-19-pandemien.

Sammenlignet med 2024 er der tale om en fortsat, men ikke markant acceleration. Hospitalsudgifterne er steget fra 128 mia. kr. til 133 mia. kr., mens udgifterne hos de ambulante aktører er vokset fra 70 mia. kr. til 75 mia. kr. Den offentlige andel er uændret på 83 pct., mens husholdningernes egenbetaling er steget en smule.