En tidligere kommunalt ansat har vundet en principiel sag i Højesteret, som kan genåbne tusindvis af sager om tabt erhvervsevne.

Dommen kan potentielt udløse erstatninger for mellem ti og 30 milliarder kroner, lyder det i et notat fra Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen, der dog understreger, at vurderingen er forbundet med stor usikkerhed.

Den konkrete sag handler om et kvindeligt medlem af HK, som i 2000 under sit arbejde for en kommune fik en bils bagsmæk i hovedet. Hun fik en hjernerystelse, der blev anerkendt som en arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at kvinden havde pådraget sig varigt mén på 12 procent, hvilket ledte til, at hun fik afslag på erstatning.

Med tirsdagens afgørelsen slår Højesteret fast, at der er mulighed for erstatning, selv om man ikke har lidt et erhvervsevnetab på mindst 15 procent.

Kvindens sag skal nu sendes tilbage til Ankestyrelsen, fastslår Højesteret. Styrelsen vil nærlæse dommen, før den meddeler, hvilken betydning dommen har for styrelsens praksis, og for hvordan parter i konkrete sager om tab af erhvervsevne skal forholde sig, lyder det i en skriftlig kommentar.

"Nu har Højesteret meget klart sagt, at grænsen går helt ned til fem procent, så fremadrettet kommer der til at være en del flere, der skal have erhvervsevnetab," siger Leif Hove-Donbæk, der er arbejdsskadechef i HK. Fagforbundet har ført sagen for kvinden.

Aktiekurs dykker hos forsikringsselskaber

Efter dommen er der mellem 11.000 og 32.000 tidligere arbejdsskadesager, der kan genoptages, fremgår det af notatet fra Beskæftigelsesministeriet. Sagernes gennemsnitlige erstatningssum ligger på cirka 900.000 kroner.

Aktiekursen på de børsnoterede forsikringsselskaber Tryg og Alm. Brand faldt umiddelbart efter dommen tirsdag med udsigten til, at der kan vente en stor efterregning for de tidligere afgjorte sager.

Selskaberne har sat henholdsvis 1,2 milliarder og 700 millioner kroner af før skat til formålet, lyder det.

/ritzau/FGH