Regnskabsmæssigt har vi nu resultatet af år 1 i det, man i økonomiaftale-lingo kalder sporskiftet. Altså at kommunerne i økonomiaftalerne for 2025 og 2026 har fået ca 2 mia. kr. ud over demografiudvikling.

Men nu viser regnskaberne, at kommunerne slet ikke har ikke udnyttet sporskiftemidlerne, og man må stille sig spørgsmålet, om der så har været nogen reel udvikling af velfærden.

Det medfører nu en kras kritik fra fungerende politiske ordfører i Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, der leverer en bredside mod kommunerne:

"Man kan undre sig over, at kommunerne samlet set går over anlægsrammen, samtidig med at der er penge i servicerammen, som ikke bliver brugt. Når der er afsat midler til velfærd tæt på borgerne, er det vigtigt, at de også bliver omsat til bedre service i hverdagen,” siger han.

Sporskifte udnyttes ikke

Med økonomiaftalen for 2025 blev servicerammen løftet med 3,2 mia. kr., det største løft i 15 år. Heraf ca. 1 mia. kr. til at dække udviklingen i demografi.

Nu viser regnskabstallene for 2025, at der er 1,7 mia. kr. i ubenyttede midler, fordi kommunerne samlet set er gået under servicerammen.

Derudover har kommunerne brugt 2,6 mia. kr. mere på det specialiserede socialområde i regnskab 2025 end i regnskab 2024.

Det betyder alt andet lige, at kommunerne næppe har udnyttet muligheden i sporskiftet for "markant at investere i kvalitet og bedre velfærd på de store velfærdsområder", som det er beskrevet i økonomiaftalen for 2025. Men at kommunerne snarere har brugt de ekstra midler på det specialiserede socialområde.

Sporskiftet i kommunernes økonomi, som begyndte med økonomiaftalen for 2025, er dermed i store træk enten opslugt af stigende udgifter på det specialiserede socialområde eller forsvundet i et generelt underforbrug.

Sporskifte-milliarder er lappeløsning

Sønderborg Kommune følger landsituationen, og er dermed en kommune, der går under på service og over på det specialiserede socialområde, og det er ikke helt ubevidst, siger borgmester Erik Lauritzen (S).

"Vores organisation er hele vejen rundt meget bevidste om at holde budgettet, og måske er vi så forsigtige, at vi ender med at gå under, og det er egentlig ikke bekymringen for at gå over på service (den tekniske serviceramme aftalt i KL-regi) – det er mere set i forhold til kommunens indtægter," siger han.

Selvom sporskifte-milliarderne er gode for kommunerne, så er de også problematiske:

"Sporskifte-pengene er en god lappeløsning, men jo kun kun en lappeløsning, som det er svært at budgettere med, fordi vi ikke ved, om vi får den samme størrelse lap næste år. Vi er nødt til at få nogle langsigtede løsninger, vi kan regne med. Det er det, der skal til, hvis man vil være sikker på at vi bruger midlerne fuldt ud," siger Erik Lauritzen.

Sønderborg er også en af de kommuner, der har brugt væsentligt flere penge på det specialiserede socialområde i regnskab 2025 end i regnskab 2024:

"Det er jo derfor, vi er så påpasselige, når vi ved, at det her område næsten er ustoppeligt. Vi er også her afhængige af, at nogen fra centralt hold tør sige nej til, at det her område kan få lov at vokse som det gør," siger borgmesteren.