
Statsrevisorerne rejste hård kritik af kommunerne på baggrund af Rigsrevisionens beretning. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix (arkiv)
Rigsrevisionen efter KL's datakritik: Sådan har vi gjort
Statsrevisorernes kritik af kommunerne på baggrund af Rigsrevisionens beretning har affødt stor debat. Nu kommer Rigsrevisionen med et nyt modsvar.
Udgivet: 21/04/2026
Siden Statsrevisionerne rejste hård kritik af kommunerne på baggrund af Rigsrevisionens beretning, har der været ild i debatten på socialområdet.
Her har KL og andre kommunale aktører slået igen og særligt rejst spørgsmål til datagrundlaget.
Indtil nu har debatten primært været mellem Statsrevisorerne og det kommunale Danmark. Nu går Rigsrevisionen dog ind i debatten, hvor den fortæller, hvordan Rigsrevisionen har kvalitetssikret dataen.
Rigsrevisionen skriver blandt andet, at kommunerne fik de foreløbige resultater i høring, hvor de netop fik mulighed for at reagere på Rigsrevisionens metode.
Læs det fulde metodiske forsvar her:
Her er det fulde forsvar
Alle kommuner har udsøgt de anbringelsessager, der indgår i analysen. I den forbindelse har kommunerne også angivet lovgrundlaget for anbringelserne. Dette for at sikre, at vi kunne tage højde for fx akutte tvangsanbringelser, som har andre tidsfrister.
Langt hovedparten af kommunerne har bekræftet, at de journaliserer de sagsskridt, vi undersøger, i it-systemet DUBU. Hvis de ikke anvender DUBU, er de ikke med i analysen, da datagrundlaget for vores undersøgelse er dette system. Enkelte kommuner har tilkendegivet, at de i nogle perioder har journaliseret andetsteds. Det har vi taget højde for ved at lade de perioder udgå af analysen.
Alle kommuner har besvaret et spørgeskema om, hvordan de registrerer i DUBU. Derfor har vi kunnet tage højde for kommunernes registreringspraksis i vores analyser. Vi har ladet kommuner udgå af undersøgelsen, hvis deres registreringspraksis betyder, at datakvaliteten er for lav, og de ikke – for at styrke datakvaliteten – har indmeldt rettelser til data.
Alle kommuner har fået de foreløbige resultater i høring. Vi skrev i den forbindelse:
”Vi vil gerne høre, hvis I mener, at analysens afgrænsninger eller metode ikke giver et retvisende billede af overholdelsen af de undersøgte krav til sagsbehandlingen. Hvis nogle resultater i rapporten ikke afspejler den reelle sagsbehandling i de undersøgte sager, skal I gøre følgende:
- Kontrollere, at de aktiviteter, som I mener skal indgå, er omfattet af analysens afgrænsning.
- Hvis I vurderer, at der er konkrete fejl i vores resultater, bedes I kontakte os for nærmere aftale om, hvordan vi kan modtage dokumentation herfor.”Alle kommuner har i forbindelse med høringen fået tilbud om – ud over resultaterne – at få tilsendt undersøgelsens bagvedliggende datagrundlag. 48 kommuner har takket ja til dette.
Hvis kommunerne på baggrund af datagrundlaget har indmeldt konkrete rettelser, har vi indarbejdet disse i analyserne, såfremt rettelserne lever op til analysernes kriterier og afgrænsninger. Det har medført ændringer i de samlede resultater på tværs af alle kommunerne på op til 2 procentpoint.
Vi har gennem hele undersøgelsen haft yderligere dialog med de fem kommuner, der har flest anbringelser i undersøgelsen (København, Frederikshavn, Slagelse, Esbjerg og Guldborgsund), samt KL. Dialogen har medført løbende justeringer i afgrænsninger og metode.
Rigsrevisionen skriver også, at formålet med undersøgelsen var at afdække, om lovkravene i sagsbehandlingen i anbringelsessager blev overholdt, da Folketinget med barnets lov besluttede, at loven skulle styrke kvaliteten af kommunernes sagsbehandling og sikre børnenes retssikkerhed.
"Derfor har vores fokus været på lovmedholdelighed. Undersøgelsen handler ikke om den faglige kvalitet af selve sagsbehandlingen og heller ikke om, hvorvidt børnene er anbragt på et korrekt grundlag. Dette ville kræve en socialfaglig vurdering eller en domstolsprøvelse."
Læs mere her.
Sidst opdateret: 21/04/2026 - 14:24









































