Andelen af borgere med kun grundskole som højeste uddannelse er fortsat faldende i Danmark. De nyeste tal viser, at udviklingen går i den rigtige retning – men også at forskellene mellem kommunerne stadig er markante.

På landsplan er andelen faldet fra 20,4 pct. i 2015 til 15,5 pct. i 2025. Det svarer til et fald på 4,9 procentpoint over ti år.

Det viser beregninger på de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Og set på andelen af borgerne med grundskolen som deres højeste uddannelsesniveau i aldersgruppen 25-69.

Store forskelle i udviklingen

Uddannelsesfremgangen dækker dog over store lokale variationer. I en række kommuner er faldet markant større end landsgennemsnittet. Det gælder blandt andet Rebild, Brøndby og Ishøj, hvor andelen af borgere med kun grundskole er reduceret med lidt over 6 procentpoint siden 2015.

I den anden ende af skalaen ligger kommuner som Rudersdal, Hørsholm og Gentofte. Her har faldet været mindre. Men det hænger også sammen med, at niveauet i forvejen er meget lavt. Der er ganske enkelt færre borgere med kun grundskole.

De kommuner med den laveste andel borgere med kun grundskole som højeste uddannelse er Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Frederiksberg og Allerød. I Gentofte er andelen nede på 6,8 pct. i 2025 mod 8,8 pct. ti år tidligere.

Visse yderkommuner halter fortsat efter

Omvendt ligger en række yder- og omegnskommuner fortsat i den høje ende. Odsherred, Ishøj, Morsø og Lolland har de største andele. I Lolland Kommune har 27,9 pct. af borgerne kun grundskole som højeste uddannelse. Det er et fald fra 31,9 pct. i 2015, men niveauet er fortsat markant over landsgennemsnittet.

Ser man på de 20 kommuner, der i 2015 havde de højeste andele, er det især Brøndby, Ishøj og Struer, der har rykket sig mest. Brøndby skiller sig ud med et fald på 6,3 procentpoint.

Omvendt er der også kommuner, hvor udviklingen har været mere begrænset. Blandt de 20 kommuner med de højeste niveauer i 2015 er det Lolland, Albertslund, Faxe og Haderslev, der har haft de mindste fald. I Haderslev er andelen kun reduceret med 3,1 procentpoint.

Udviklingen peger samlet set på en generel uddannelsesfremgang i befolkningen. Men den understreger også, at forskellene mellem kommunerne er sejlivede. De kommuner, der starter med de højeste andele, har fortsat et betydeligt efterslæb – selv når udviklingen går i den rigtige retning.