I større kommuner med store administrative muskler, bliver der lavet 50+ sider lange avancerede befolkningsfremskrivninger - hvor man ikke bare kigger på “hvor mange bliver vi”, men ser på en kombination af demografi, flyttemønstre og boligudvikling.

På Fanø laver man også en omfattende analyse, men når folketallet er på små 3.500 borgere, er det på en lidt anden måde fortæller borgmester, Frank Jensen (RV):

"Vi var rimelig grundige. Der er blevet bygget relativt meget nyt indenfor den seneste tid. Vi brugte en del tid på at spørge udlejerne, om hvorvidt de nye boliger var udlejede. Her var svaret ja, men vi spurgte videre, om de var udlejet til nogen fra Fanø – for hvis de bare flytter fra et hus til en lejlighed, så flytter det jo ikke rigtig noget for kommunens økonomi – Han kunne så sige, at det var minimum halvdelen, der kom fra andre kommuner. Så vi var ret sikre på det her væddemål, man laver mod staten. Vi havde gode kort på hånden," siger han.

Regning fra tidligere fik Fanø til at selvbudgettere

Fanø har i mange år baseret sig på statsgarantien, men de seneste års rod med ordningerne har fået Fanø til i højere grad at overveje selvbudgetteringsmuligheden.

"Historisk set har man altid valgt statsgaranti på Fanø, fordi det blev set som det sikre kort og det fornuftige økonomiske valg for os. Men så blev vi ramt, ligesom andre kommuner blev ramt i 2024, af at de fleste andre kommuner havde valgt selvbudgettering. Det endte med, at dem der havde valgt statsgaranti i 2024, stod tilbage med en stor regning til sidst, siger Frank Jensen og fortsætter:

"Derfor havde vi meget stort fokus på det året efter, så det ikke skulle ske igen. Da vi fik tallene for sidste år, kiggede vi rigtig meget på det udskrivningsgrundlag, som lå til grund for vores statsgaranti. Vi har arbejdet rigtig meget på bosætning de sidste par år, og det begynder nu at slå igennem."

Svært at fremskrive uden lokalt kendskab

At Fanø nu er en kommune med befolkningsvækst er meget nyt for en kommune som vores fortæller Frank Jensen.

"Det var ikke med i de tal, der lå i udskrivningsgrundlaget. Vi kunne simpelthen se, at det også har været svært for Indenrigsministeriet at regne ud, fordi vi er faldet flere år i træk med indbyggertallet på Fanø. Men vi kunne se vores tal måned for måned, og der steg vi en lille smule indbyggermæssigt hver måned. Derfor kunne vi se, at vi lå et godt stykke over det, som der var budgetteret med i vores udskrivningsgrundlag."

Forvaltning havde oprindelig fremlagt en anbefaling om at vælge statsgarantien, men et flertal i byrådet inklusiv borgmesteren tog en 'last minute' beslutning om at vælge selvbudgettering.

"Da vi lavede budgettet senest i oktober, bad vi regnskabsafdelingen regne på: Hvad hvis vi bliver plus/minus 50 indbyggere? Der kunne vi se, at hvis vi bare gik hjem med det (indbyggertal red.), vi var nu, uden de nye boliger, så stod vi til en milliongevinst. Selvom vi skulle falde ned til det, der lå i udskrivningsgrundlaget, ville vi max tabe et par hundrede tusind. Vi havde altså en meget større "upside" end "downside". Vi turde godt gamble lidt, når vi har 5 ud af 6 sider på en terning," siger Frank Jensen.

Fanø forventer selv at de får en selvbudgetteringsgevinst på lige over 1 mio. kr.