Københavns Kommune risikerer ifølge et budgetnotat et årligt tab på omkring to milliarder kroner, når de nye ejendomsvurderinger ifølge planen fra 2029 skal indfases i det kommunale udligningssystem.

"For København estimeres aktuelt et tab på ca. 2 mia. kr. årligt fra 2029 og frem," hedder det i et budgetnotat.

Men det tab er vel og mærke under forudsætning af, at kommunen ikke kompenseres i andre dele af den udligningsreform, som er planlagt i 2029.

Kernen i problemet er samspillet mellem de nye ejendomsvurderinger og det kommunale udligningssystem.

Højere værdier udløser større regning

Med de nye vurderinger stiger grundværdierne markant – og i særlig grad i hovedstadsområdet. I og med at kommunerne udlignes efter den potentielle skatteindtægt med en landsgennemsnitlig grundskyldspromille, så kommer Københavns betaling til andre kommuner til stige voldsomt.

Men København har fået pålagt en grundskyldspromille af Folketinget på 5,1 promille, som skulle sikre at boligejernes samlede betaling af grundskyld i København ikke steg på grund af de nye højere vurderinger.

Tabet på den lave grundskyldspromille er frem til og med 2028 neutraliseret i udligningsystemet, men det slutter med indfasningen af de nye ejendomsvurderinger i det kommunale udligningssystem. Og det er her embedsmændene slår alarm.

Notatet peger alene på muligheden for at København kan blive kompenseret på andre måder i udligningssystemet, så boligejerne i hovedstaden kan fortsætte med den lave grundskyldspromille.

Men der er også den mulighed, at kommunen selv skal finde pengene. Det kan enten ske ved, at tage dem fra det årlige overskud, som i dag ryger ind i kassebeholdningen, ved at hæve skatten på enten indkomst eller boliger eller ved at skære i udgifterne.

Midlertidig beskyttelse udløber

I dag er effekten dæmpet af en række midlertidige ordninger, der neutraliserer konsekvenserne af de nye vurderinger i perioden frem til 2028.

Konsekvenserne af det nye ejendomsskattesystem indgår nu i arbejdet i Finansieringsudvalget under indenrigsministeriet, der skal komme med forslag til ændringer i det kommunale udligningssystem fra 2029.

Her bliver det afgørende spørgsmål, om – og hvordan – man vil korrigere for de skævheder, som de nye vurderinger skaber.