En relativt simpel manøvre vil kunne nedbringe uligheden og skævheden som de store forskelle i selskabsskatteindtægter har skabt de seneste år.

Det viser en beregning, som NB-Økonomi har lavet.

Diskussionen om både retfærdigheden og incitamentsstrukturen i den nuværende selskabsskatteordning har været til stor debat i det kommunale landskab i det seneste års tid.

I øjeblikket er selskabsskatteindtægterne nemlig koncentreret i meget få kommuner, hvilket betyder, at de resterende ca. 80 kommuner de sidste år har tabt penge, hver gang det generelt er gået fremad i dansk økonomi.

Da debatten nåede sit højdepunkt sidste år interviewede NB-Økonomi, udligningsekspert Niels Jørgen Mau, der i den forbindelse gav hans syn på ordningen i sin helhed, og en vurdering af, i hvilken grad det ville være realistisk at få gennemført en ændring.

Fastfrysning skærmer kommuner mod tab

Særligt to modeller har vundet indpas i debatten.

Den ene model er en fastfrysning eller en øvre grænse for, hvor meget en kommune reelt kan modtage i provenu. En grænse, der nok vil ende tæt på, hvad de kommuner der i dag vinder på ordninger, har af provenu i øjeblikket.

Det vil ikke flytte meget fra de 18-20 kommuner, der i dag vinder på ordningen, men vil til gengæld skærme de resterende kommuner imod yderligere tab, hvis selskabsskatteindtægterne skulle stige yderligere på landsplan de kommende år.

Mere udligning med inspiration fra personskatterne

En anden model ville være at hæve udligningsgraden på selskabskatteindtægterne betydeligt fra de nuværende 50 procent. Det ville i så fald været et politisk spørgsmål, hvor meget, der skulle skrues på knappen, men både 75 procent og 95 procent har været nævnt, afhængig af, hvor meget incitament man vil beholde i systemet.

På NB-Økonomi har vi regnet på en udligningsgrad, der minder om den, der allerede findes for personskatterne med 75 procent udligning til landsgennemsnittet, med to knæk ved hhv. 90 procent under, og 125 procent over, landsgennemsnit.

Her stiger udligningsgraden på den del der ligger under eller under de 90 eller over 125 procent i forhold til landsgennemsnittet til en udligningsgrad på hhv. 95 og 93 procent. ,

Se forskellene i modellerne

Vi har lavet tre forskellige kort du kan klikke rundt i herunder. Det skal dog påpeges, at uanset hvordan en ny selskabsskatteordning vil se ud, bliver det næppe en brat overgang fra det gamle til det nye.

Der er mange millioner kommunalkroner på spil, særligt for de 18-20 kommuner der lige nu har store indtægter fra ordningen. Derfor er det mest realistiske scenarie nok enten en fastfrysning, eller en overgangsordning, der vil strække sig over en årrække.

I det første kort herunder kan du se nettoeffekten ved det nuværende system, og vores regneeksempel – altså, den isolerede effekt efter en kommunes provenu er holdt op imod modregningen i balancetilskuddet.

I kortet herunder kan se forskellen på udviklingen i nettoeffekten fra 2025 til 2026 opgjort efter det nuværende system og vores regneeksempel.

Det er i særdeleshed denne bevægelse der er interessant, når det kommer til selskabsskatten, da det er denne udvikling, der kan flytte mange millioner mellem kommunerne fra det ene år til det andet.

Herunder kan man se det forskellen på det nuværende system og vores regneeksempel for hhv. den isolerede nettoeffekt og udviklingen i nettoeffekten fra 2025-2026.