Regeringen og KL lovede i forbindelse med økonomiforhandlingerne i 2025(ØA26), at finde en løsning på den store skævhed som kommunernes indtægter fra selskabsskat resulterer i.

I økonomiaftalen for 2026 gav regeringen og KL håndslag på, at der skulle finde modeller for en løsning primo 2026, men der er her midt i marts, og midt i en valgkamp, stadig ikke kommet hvid røg op ad skorstenen.

Flere kommunale topfolk, som NB-Økonomi talte med på det nyligt overståede kommunalpolitiske topmøde i Aalborg, og som repræsenterer kommuner, der vil have lavet ordningen om, er bekymrede for, om stilheden skyldes, at man fra KL’s og regeringens side vil nedtone problemet eller ligefrem sylte eller udsætte en løsning yderligere.

Den stigende ulighed i indtægter fra selskabsskatten har fyldt meget i kommunedebatten de seneste år.

For selvom ekstraordinært gode regnskabsår i selskaber som Novo og LEGO har medført store indtægter til statskassen, så har fremgangen i dansk økonomi haft store økonomiske konsekvenser for kommuner med få indtægter på området, da stigningen i indtægterne er begrænset til meget få kommuner.

De seneste års udvikling har skabt så meget debat, at KL og regeringen måtte skrive et løfte om en løsning ind i økonomiaftalen for 2026 for at få ro på den kommunalpolitiske bagsmæk. Løsningen skulle diskuteres i begyndelsen af 2026, men nu hvor kalenderen snart viser april, er der stadig ikke noget nyt fra den front.

To fronter i selskabsskatte-spørgsmålet

Der er grundlæggende to forskellige opfattelser af problemet: Gruppen på en 18-20 kommuner, der vinder på ordningen, over for de resterende kommuner, som taber på ordningen.

Flere borgmestre fra de kommuner, der nyder fordel af ordningen, har dog erkendt, at ordningen er ved at blive for skæv. Denne gruppe af borgmestre har før foreslået en form for fastfrysning eller en øvre grænse på indtægterne. På den måde vil man stoppe den "mer-skævhed", som er opstået på ryggen af gode år for dansk økonomi.

Den anden gruppe af kommuner – de der taber penge på ordningen – mener ikke, at det er nok kun at stoppe "mer-skævheden", men at der også skal gøres noget ved "grund-skævheden" i systemet. Eventuelt med en højere udligningsgrad end de 50 procent, der er på selskabsskatteindtægterne i dag.

Borgmestre fra både gevinst- og tabskommuner er bekymrede

Selv om en sådan diskussion mellem KL og regeringen ikke behøver at foregå i det offentlige rum, så er flere af de kilder, NB-Økonomi har talt med, bekymrede over, at de slet ikke har hørt noget om selskabsskatterne endnu.

NB-Økonomi er af den forståelse, at der faktisk har været kontakt mellem KL og regeringen omkring spørgsmålet, men at det forestående valg og den medfølgende regeringsdannelse skaber bekymring for, om selskabsskatteproblemet bliver håndteret.

En sen regeringsdannelse kan resultere i en udsættelse eller hasteforhandling af økonomiaftalen, og uden en løsning på selskabsskatteproblematikken frygter flere kommunekilder, at en løsning bliver skubbet yderligere ud i fremtiden.

En anden grund til den spirende bekymring fra gruppen af tabskommuner er de nyeste tal for selskabsskatteindtægterne. Indtægterne fra 2024 (som kommunerne får udbetalt deres andel af i 2027) er nemlig ikke så høje som først antaget.

På landsplan er indtægterne steget med godt fem milliarder kroner, hvilket ganske vist vil øge uligheden, men problemet synes dog betydeligt mindre akut sammenholdt med de tidligere skøn, der forudså en vækst på næsten 20 milliarder kroner.

Det har fået flere af de borgmestre, som har stor fordel af ordningen, til at forsøge at tale problemet ned.

Stilheden omkring, hvad der skal ske, har dog også skabt bekymring blandt de kommuner, der har en fordel af selskabsskatteordningen, for hvor hårdt KL og regeringen vil regulere kommunernes indtægter, hvis regeringen og KL lover at finde en løsning på den store skævhed, som kommunernes indtægter fra selskabsskat resulterer i. For det hedder i ØA26, at: "Det skal ske inden for den eksisterende samlede kommunale finansiering." – hvilket jo vil betyde, at der skal flyttes penge internt mellem kommunerne.

En udfordring bliver under alle omstændigheder, hvordan man vil regulere skævheden uden at tage forskud på en reel reform af udligningssystemet.rø