I 2026 bliver det blot 18 kommuner, som løber med hele kommunernes nettogevinst på selskabsskat efter udligning og reduktion i bloktilskud. Modsat vil de resterende 80 kommuner stå med et tab, og i flere kommuners tilfælde beløber det tab sig til mere end 1.000 kroner pr. indbygger.

Det viser en beregninger, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af nye kommunefordelte tal for selskabsskatteindtægter.

Selvom der både er en udligningsgrad på 50 procent, og selvom alle kommunerne har en eller anden indtægt fra ordningen, så er det som udgangspunkt kun 18 kommuner der ender med en nettogevinst. Årsagen er, at de samlede indtægter modregnes i balancetilskuddet, hvilket betyder, at det i realiteten kun er kommuner med en indtægt over landsgennemsnittet, der ender med en nettogevinst i udbetalingsåret.

Billund buldrer frem

Igen i år er det de sædvanlige 8-10 kommuner, der henter de største gevinster hjem grundet store selskabers placering indenfor kommunegrænsen. Det er Billund, Gladsaxe og Ballerup, der indtager podiet i 2026 udgaven af danmarksmesterskab i selskabsskat, hvor Billund indtager den ubestridte førsteplads med en gevinst på 9.200 kroner pr. indbygger, efter modregning i balancetilskud. Gladsaxe og Ballerup kan se frem til henholdsvis 6.800 kr. og 4.100 kr. pr. indbygger.

De to sidste kommuner har, som de eneste kommuner, et selskabsskattefradrag til deling, som betyder, at de to kommuner beholder de første 76 mio. kroner i indtægter uden om udligningen på 50 procent til landsgennemsnittet.

I den anden ende taber kommuner som Gribskov, Solrød, Vordingborg, Odder, Syddjurs, Halsnæs og Stevns kommuner over 1.000 kroner pr. indbygger når først modregningen i balancetilskuddet er talt med.

Dermed er der nu mere end 10.000 kroner pr. borger i forskel på de to kommuner, som vinder og taber mest på selskabsskat.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Udviklingen er afgørende

Det er dog vigtigt påpege, at der her er tale om den isolerede effekt for 2026. Det er også relevant at se på udviklingen år til år.

Derfor kan det opleves som positivt for en kommune, hvis tabet bliver mindre i 2026 end i 2025. Omvendt vil en mindre gevinst end året før opleves som et fald i finansiering fra år til år for en kommune, der vinder på selskabsskatten. Eftersom de samlede indtægter er steget på landsplan fra 2025 til 2026, så oplever 73 af kommunerne et tab når man ser på udviklingen fra 2025 til 2026.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Endnu en krølle på halen

Fordi udviklingen i de samlede indtægter har så stor indflydelse på tab og gevinster ude i kommuner, så giver det også mening at se på, hvordan udviklingen har været over en lidt længere årrække.

For selvom udviklingen mellem 2025 og 2026 har budt på en stigning fra knap 13 mia. kroner til 15,5 mia. kroner i kommunernes provenu, så faldt det samlede provenu fra 2024 til 2025, fra 14,5 mia. til de ca. 13. mia. kroner. Hvilket på papiret var 'godt nyt' for de 80 kommuner, der normalt taber på ordningen.

At stigning fra 2025 til 2026 ikke har været så stor, hvis man regner faldet fra 2024-2025 med, har netop været brugt som argument for ikke at finde en løsning på de stigende byrdefordelingsmæssige konsekvenser før 2027. Her spår prognoserne, at den kommunale andel af provenuet vil stige med mellem 2,3 og 2,5 mia. kroner, hvilket vil forstærke skævhederne betydeligt.

I kortet herunder kan du se udviklingen i nettoeffekten fra 2024 og 2026 på kommuneniveau.