Selv om kommunernes likviditet fortsætter med at sætte rekord og nu samlet ligger over 70 mia. kroner, viser de nyeste opgørelser, at der stadig er kommuner, som befinder sig langt under landsgennemsnittet.

Mens mange kommuner har polstret kassebeholdningen til historiske niveauer, holder blandt andre Aalborg og Thisted sig fortsat tæt på den gamle tommelfingerregel på en tre- til firetusinde kroner pr. indbygger.

Og det er et tegn på, at de store forskelle i kommunernes råderum ikke kun kalder på politiske forklaringer, men også en mere grundlæggende debat om balancen i udligningssystemet.

”Det er jo ikke et sundhedstegn, at der ophober sig så meget overskudslikviditet. Det synes jeg også, vi skal åbne og se på,” siger økonomidirektør i Aalborg Kommune, Roeland Løfberg til NB-Økonomi.

Kommunernes samlede likviditet har nu rundet 70 mia. kroner. Det svarer til lige knap 11.700 kr. pr. Indbygger i gennemsnit. Et niveau der er næsten tre gange så højt som den gamle tommelfingerregel på et sted imellem tre- og firetusinde kroner pr. indbygger.

Men på trods af at likviditeten stiger og stiger, så ligger enkelte kommuner faktisk stadig omkring den gamle anbefaling, og har derfor langt op til det nuværende landsgennemsnittet. Det er tilfældet i både Thisted og Aalborg kommuner. Men i begge kommuner er den lavere kassebeholdning også et resultat af bevidste politiske og administrative prioriteringer.

I Thisted har man i en årrække prioriteret en række anlægsinvesteringer. ”For en del år siden tog vi en beslutning om at bruge mere på anlæg. Det koster jo. Vi byggede et sundhedscenter, og vi har også investeret i Cold Hawaii,” siger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V).

I Aalborg er forklaringen en anden, men konklusionen den samme. ”Politikerne har lagt en linje og et velfærdsniveau, som de har lovet borgerne. Det er der penge til, og det foregår inden for rammerne,” siger økonomidirektør Roeland Løfberg.

Man har valgt at holde sig tæt på den gamle tommelfingerregel. ”For Aalborgs vedkommende er det cirka 3.000 kroner pr. indbygger. Hvis vi kan bruge de penge, politikerne synes er passende, uden at komme under grænsen, så gør vi det,” siger økonomidirektøren.

Ifølge Thisted-borgmesteren har investeringerne i kommunen haft et klart formål. ”Vi brugte ikke bare penge for at bruge dem, men for at der gerne skulle komme noget igen længere nede af vejen. Begge initiativer er forbyggende for folkesundheden, men skulle også gerne gøre kommunen mere attraktiv, og lokke flere til kommunen” siger han og peger samtidig på, at kommunen også har været ramt af uforudsete regninger, blandt andet til Hanstholm Havn, der har gjort indhug i kassebeholdningen.

Både borgmesteren og økonomidirektøren afviser også, at en lavere likviditet i sig selv er et tegn på dårlig økonomi.

”Man hører tit, at kommuner som vores har en lidt skidt økonomi, men sådan kan man ikke stille det op. Vi har en sund økonomi, bare ikke den største,” siger Niels Jørgen Pedersen.

Og i Aalborg advarer økonomidirektøren også mod at bruge likviditeten som eneste målestok. ”Likviditet er en vanskelig størrelse at måle sig på. Der kan gemme sig mange forskellige scenarier nede i de her tal. Der kan være udskudte eller fremrykkede anlægsprojekter, gæld, tilskud eller puljer. At tage 98 enkeltsituationer, lægge dem sammen og sammenligne dem bliver lidt for unuanceret,” siger Roeland Løfbjerg.

Selvom Niels Jørgen Pedersen er ganske tilfreds med økonomien i hans kommune, så peger borgmesteren også på udviklingen i de voksende kommunekasser som et godt argument for en ny udligningsreform. ”Kommunerne skal gerne have nogenlunde lige muligheder for at levere nogenlunde ens service, og det er ikke tilfældet i dag. Ikke når vi ser så store forskelle ved nogenlunde ens skatteprocenten” siger Niels Jørgen Pedersen.