Socialdemokraterne er som bekendt kommet med et valgforslag, hvor ejere af boliger med en offentlig vurdering på mindre end én million kroner ikke længere skal betale ejendomsværdiskat. Et forslag, der ligger fint i tråd med, hvad Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale:

"Der er noget galt, når nogen er blevet rige – alene ved at bo det rigtige sted."

Statsminister Mette Frederiksen glemte dog her en helt central oplysning. En gennemgang af partiets ageren i forhold til ejendomsbeskatning de seneste ni år dokumenterer, at partiet aktivt har indgået forlig og stemt for tiltag, som har sikret de rigeste boligejere i Danmark en ekstra skattefri gevinst på over 200 milliarder kroner – og det er vel at mærke værdistigninger, som i stort omfang er taget fra landets fattigste boligejere.

NB-Økonomi giver dig her dokumentation for Socialdemokratiets store gave til de mest velhavende boligejere – altså dem Mette Frederiksen mener har fået urimelige fordele.

Den helt korte forklaring er, at Socialdemokratiet gennem boligskatteforliget fra 2017 og den senere lovgivning ikke alene har fastholdt de skævheder til fordel for de rigeste boligejere, som Foghs boligskattestop fra 2001 medførte, men også aktivt har forlænget og forøget rabatten på Danmarks dyreste boliger. Dermed har forligsparterne, inklusive Socialdemokratiet, ikke alene sikret de rigeste skatteydere en årlig besparelse, men også sikret dem store skattefrie boliggevinster.

Historien starter i 2001:

Hele historien starter i 2001, hvor Venstres formand Anders Fogh Rasmussen lover vælgerne et såkaldt skattestop.

Skattestoppet betød, at de offentlige vurderinger af grunde og ejendomme i Danmark blev mere og mere ligegyldige, fordi skattestoppet betød, at boligejerne kun sjældent betalte skat af den faktiske værdi af deres ejendom.

Da Rigsrevisionen i 2013 påpegede, at vurderingerne af grunde var helt skæve, valgte man simpelthen at droppe opdateringen af ejendomsvurderingerne. Det var en kæmpe fordel for boligejerne i Danmarks rigeste områder, fordi de aldrig blev beskattet af deres store værdistigninger. Modsat gav det et tab for boligejerne i land- og yderkommunerne, hvor faldende boligpriser ikke blev afspejlet i boligbeskatningen.

Den skæve boligbeskatning, hvor de fattige boligejere betalte for meget og de rige for lidt på grund af skæve vurderinger, gav ikke kun en årlig besparelse på boligskatten for de rigeste boligejere – den gav endnu vigtigere store ekstra værdistigninger.

En gruppe økonomer hos Det Økonomiske Råd satte i 2017 tal på den effekt i et forskningspapir. Ud fra omfattende data fra de mange ændringer i grundskylden fra kommunesammenlægningerne i 2007 kunne forskerne påvise, at hver gang en boligejer sparede 1.000 kroner i boligskat, steg værdien af boligen med cirka 43.000 kroner pr. million. I og med at mange af de rigeste boligejere allerede i 2017 sparede både 10.000 og 20.000 kroner på boligskatten, udløste skattestoppet store ekstra skattefrie kapitalgevinster.

For de fattigste boligejere i yder- og landkommunerne var det lige omvendt. De skulle betale for meget i boligskat, og oveni mistede deres huse hurtigere værdi. Det betød ikke alene, at deres i forvejen minimale friværdi blev reduceret, men også at det blev sværere at finansiere huse i yder- og landkommunerne, fordi priserne faldt.

Boligskatteforlig i 2017 skulle stoppe de stigende skævheder

Konsekvenserne af boligskattestoppet og den manglende opdatering af ejendomsvurderingerne blev så store, at et bredt flertal bestående af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i maj 2017 indgik et forlig, som over en årrække skulle fjerne de store skævheder.

Partierne bag boligskatteforliget – og altså også Socialdemokratiet – var så bange for, at ændringerne skulle udløse faldende boligpriser i særligt hovedstadsområdet, at man indførte en særlig beskyttelse af de rigeste husejere. Den bestod af en klausul om, at boligejernes samlede betaling af grundskyld i en kommune skulle være uændret, og det ville man sikre ved at justere grundskyldspromillerne, så husejerne i de rigeste kommuner slap for at betale mere i skat.

Helt konkret betød det, at husejere i landets fattigste områder ofte betaler mellem 13 og 17 promille i grundskyld, mens landets rigeste husejere i Frederiksberg og København slipper med omkring en tredjedel. Dermed er Danmark et af de få lande i verden, hvor – populært sagt – de fattigste beskattes med en langt højere boligskattesats end de rigeste. Overført til indkomstskatten ville det svare til, at en kasseassistent skulle betale 60 procent i indkomstskat, mens en højtlønnet direktør skulle betale omkring 20 procent.

Lille passus sikrer rigeste kommuner mod at betale til fattigste kommuner

Man gik også skridtet videre. Man besluttede, at grundværdierne ikke længere skulle indgå i den kommunale udligning, og at man først skulle begynde at indfase de nye vurderinger i udligningen fra oprindeligt 2026, som nu er blevet til 2029 på grund af forsinkelser.

Den lille passus sikrede, at kommunerne med landets rigeste boligejere ikke skulle bidrage ekstra til landets fattigste kommuner på trods af de store formuegevinster. Når indfasningen formentlig begynder fra 2029, vil de rigeste kommuner langsomt skulle til at betale udligning i forhold til den potentielle indtægt, kommunerne har fra grundskyld, hvis de pålægger deres boligejere en gennemsnitlig grundskyldspromille.

Ved fuld indfasning vil det flytte omkring fire milliarder kroner fra landets rigeste til de fattigste kommuner, men spørgsmålet er, hvor lang indfasningen bliver.

Problemet er, at nu hvor partierne bag boligskatteforliget har pustet boligværdierne i nogle få meget velhavende kommuner op med godt 200 milliarder kroner, vil der isoleret set komme et tilsvarende fald i boligpriserne, når man fjerner favoriseringen af husejere i kommunerne med de største boligprisstigninger.

Et estimat fra udligningseksperterne i konsulenthuset Dataproces viser, at kommuner som Frederiksberg og København formentlig vil blive tvunget til at tredoble deres grundskyldspromiller, hvis de nye ejendomsvurderinger bliver fuldt indfaset i udligningen.

NB-Økonomi har den seneste uge forsøgt at få et svar fra Socialdemokratiets, men partiet har endnu ikke svaret. Vi bringer naturligvis en opfølgning, hvis Socialdemokratiet svarer.