Enhedslisten har via byrådet i Aalborg igen sendt et forslag videre til behandling på Kommunernes Landsforenings generalforsamling i forbindelse med KL’s kommunalpolitiske topmøde den 12. marts

Mere pragmatisk end tidligere.

Forslaget, som Aalborg Byråd har vedtaget, ligger nemlig meget tæt op ad det kompromis, som KL’s egen bestyrelse formulerede og fik vedtaget sidste år – dengang som et afværgeforslag mod mere vidtgående krav fra blandt andre Enhedslisten.

Læner sig op ad KL’s egen tekst

"Grundlæggende er ordlyden næsten identisk med det forslag, som KL’s bestyrelse selv stillede på topmødet sidste år, og som blev vedtaget med et meget stort flertal. Vi har tænkt, at når der allerede er en bred konsensus om den formulering, så giver det mening at tage udgangspunkt i den," siger Lasse Olsen (Ø), byrådsmedlem i Aalborg.

Baggrunden er ifølge Enhedslistens Lasse Olsen et vedvarende pres på kommunernes økonomi.

"Vi oplever, at der er meget store forventninger til, hvad kommunerne skal levere – både fra regeringen og Folketinget og fra borgerne. Og det synes jeg sådan set er fint nok. Men så skal der også være en økonomiaftale, der afspejler de forventninger. Kommunerne skal have de midler, der skal til for at løse opgaverne," siger han.

Forslaget peger på behovet for tilstrækkelige økonomiske rammer i en ny valgperiode og fremhæver blandt andet pres på det specialiserede socialområde samt behovet for at prioritere klima og velfærd.

Bekymring for om sporskifte fortsætter

I de to seneste økonomiaftaler har kommunerne fået dækket demografien – og derudover omkring to milliarder kroner årligt til udvikling af velfærden. Det som regeringen og KL kalder et sporskifte i aftalerne om kommunernes økonomi. Hvis det skal fortsætte så mener Lasse Olsen, at de delegerede skal hjælpe til ved at lægge et pres på forhandlingerne:

"Man kan jo altid være bekymret for, hvordan en økonomiaftale kommer til at se ud – især lige efter et folketingsvalg, hvor en ny eller genvalgt regering ved, at der er lang tid til næste valg. Så kan prioriteringerne hurtigt flytte sig, hvis der ikke er noget pres," siger Lasse Olsen.

Han peger på, at forsvarsudgifterne aktuelt står øverst på den nationale dagsorden.

"Når jeg hører statsministeren i debatterne, så er det eneste ultimative lige nu forsvarsudgifterne. Alt andet kan blive sekundært. Det kan jo i værste fald betyde, at kommunerne får en økonomiaftale, hvor rammerne ikke er strakt nok til at løse de opgaver, vi står med."

Ukraine skrevet eksplicit ind

Den væsentligste ændring i årets forslag er, at udgifter til fordrevne fra Ukraine nu er skrevet direkte ind.

"Den eneste egentlige ændring i forhold til sidste år er, at vi har skrevet Ukraine eksplicit ind. Der er fortsat udgifter for kommunerne som følge af, at der stadig kommer fordrevne ukrainere. Krigen har varet i mere end fire år, og det har konsekvenser lokalt," siger Lasse Olsen.

Han understreger, at formuleringen ikke er tænkt som et krav om et bestemt beløb.

"Det skal ikke læses sådan, at der skal være et bestemt beløb eller en bestemt model i en økonomiaftale. Det har ikke været hensigten. Men jeg håber da, at hvis der ikke er taget højde for de faktiske udgifter til Ukraine, så vil bestyrelsen være meget tilbageholdende med at indgå en aftale."

Der har været penge til ukrainske flygtninge økonomiaftalerne lige siden særloven for ukrainske flygtninge blev vedtaget i 2022, så der er i udgangspunktet som sådan ikke noget problem der skal løses.

Mindre dramatik end tidligere?

De seneste år har Enhedslistens forslag på topmødet udløst modforslag fra KL’s bestyrelse – netop for at undgå, at mere vidtgående formuleringer blev vedtaget. I år kan konflikten blive mindre.

"Jeg synes faktisk, at det forslag, som KL’s bestyrelse kom med sidste år, var et fornuftigt kompromis. Derfor valgte vi i Aalborg at sige: Lad os ramme nogenlunde samme formulering igen. Man kan godt kalde det mere pragmatisk. For mig handler det også om at være praktisk – vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken," siger Lasse Olsen.

Dermed kan KL’s generalforsamling i år få en mere afdæmpet debat – men signalet er det samme som tidligere:

"Delegeretmødet sender jo et signal til KL’s bestyrelse og til forhandlerne. Det er hele pointen med at stille forslag på topmødet: At bruge det til at sige politisk, at kommunerne – på tværs af partier – har brug for tilstrækkelige midler til at levere den velfærd, borgerne forventer."

Sidste år forklarede KLs formand Martin Damm hvad det ville betyde at de delegerede vedtog KLs afværgeforslag:

"Forhandlingerne bliver anderledes på den måde, at vi nu har haft en dialog med kommunerne. Vi har lyttet og forsøgt at samle intentionerne fra de forslag der er stillet, og samlet dem i vores ændringsforslag, og bliver det vedtaget, så er det det vi tager med ind i forhandlingerne med regeringen," sagde han.