Brønderslevs borgmester, Mikael Klitgaard (V), er en af de provinsborgmestre, som gerne tager imod flere ukrainske flygtninge.

"De ukrainere, som er kommet indtil nu, har været lette at tage imod, og vil man ændre fordelingen, så vi får flere, så er det ikke noget problem. Ukrainerne har været gode til at komme i arbejde og gode til at integrere sig", siger han.

Hos Hjørrings borgmester er budskabet klart:

"Jeg ved godt, at hovedstadskommunerne hyler over, at de ikke kan finde boliger boliger til ukrainerne. Vi kan godt tage flere – vi løser det," siger Søren Smalbro (V).

På spørgsmålet om, hvorvidt man skal gøre det sværere for ukrainerne at komme hertil eller ændre fordelingen for at hjælpe hovedstadskommuner, er han ikke i tvivl.

"Vi skal helt afgjort ændre fordelingen. Vi kan godt tage flere. Ukrainerne glider nemt ind på arbejdsmarkedet, de er nemme at integrere, og de vil os, ligesom vi vil dem. Vi ser også, at når de kommer på plads, så tager de aktivt del i foreningslivet," siger han.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er borgmester Lone Andersen (V) også klar til at aflaste sine borgmesterkollegaer på Vestegnen.

"Det går fint med at få plads til dem her. Der er ingen problemer. Jeg kan ikke sætte tal på, hvor mange vi kan tage, men vi kan godt tage lidt flere. Vi er jo Danmarks største kommune målt på areal, så vi har plads nok," siger hun.

Der er i øvrigt stor tilfredshed med den indsats, ukrainerne leverer.

"Det går godt med dem, vi har. De vil gerne klare sig selv, og deres kultur ligner meget den danske. Folk, der gerne vil gøre en indsats, kan vi godt bruge," siger hun.

Så ukrainske flygtninge er en gevinst for jeres kommune?

"Ja, det kan man godt sige."

Det er ikke kun jyske kommuner, der er klar til at tage imod flere flygtninge. På Lolland har de også plads til flere, siger borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen fra lokallisten Din Stemme.

"Vi er selvfølgelig klar til at finde plads til ukrainerne. Vi kan godt bruge deres arbejdskraft," siger hun.

Drastisk at ændre loven, siger borgmester

Ukraine-særloven om midlertidigt ophold til personer, der er fordrevet fra Ukraine, står til at blive ændret. Det fremgår af regeringens lovkatalog fra februar, og ændringerne kommer snart i høring, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til NB-Kommune.

Baggrunden for ændringen er, at nogle kommuner særligt i hovedstadsområdet er pressede på at finde boliger til flygtningene, og lige nu overvejer regeringen, hvordan reglerne præcist skal ændres.

I Vejle Kommune er man gået positivt ind til udfordringen med at huse de ukrainske flygtninge, siger borgmester Jens Ejner Christensen (V), der ikke på stående fod har overblik over, hvor mange flere ukrainske flygtninge, man kan tage i kommunen.

Han kan dog ikke se, at det bør være nødvendigt at ændre loven.

"Jeg synes umiddelbart, at det lyder drastisk, hvis man skal ændre loven. Kunne man ikke tage en samtale om det og prøve at skrive rundt og spørge, om der var nogle kommuner, der havde plads til flere eller ville tage et lidt større ansvar," siger han.

Umiddelbart er der to veje at gå med ændringen af Ukraine-særloven: Enten laver man en anden fordeling af de ukrainske flygtninge kommunerne i mellem eller også begrænser man tilstrømningen af ukrainske flygtninge, der har været stigende, siden det i sommer blev lovligt for unge mænd at forlade Ukraine.

Vi har her på NB-Kommune beskrevet, hvordan København, Rødovre, Ishøj og Brøndby kommuner mangler boliger til flere ukrainske flygtninge.

Udover at flygtningene har brug for et sted at bo, skal børn også gå i skole og kan have brug for tosprogsundervisning, og de voksne kan have brug for hjælp til at komme i job.

Siden krigen i Ukraine brød ud i 2022, har i alt 66.086 fået opholdstilladelse, og heraf er 64.710 er visteret til en bolig i kommunerne, viser de seneste tal fra Udlændingestyrelsen.