
- Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters/Ritzau Scanpix
Alt skal flaske sig, hvis økonomien skal holde i de nye it-fællesskaber
Kommunerne er på rette vej med de nye tværkommunale it-serviceorganisationer, men både tidsplan og økonomimodel er så ambitiøse, at alt skal gå op i en højere enhed, hvis besparelsespotentialet skal realiseres.
Udgivet: 19/02/2026
Kommunerne er som følge af økonomiaftalen for 2026 i gang med at etablere 4-5 nye tværkommunale it-serviceorganisationer, som fra 2027 skal overtage den basale drift af server- og netværksinfrastruktur. Ifølge formand for Foreningen af kommunale it- og digitaliseringsansvarlige (KITA) og it-chef i Favrskov Kommune, Henrik Brix, er arbejdet på rette spor – men økonomien balancerer på en knivsæg.
Økonomien i de nye kommunale it-serviceorganisationer
• Kommunerne skal senest 1. januar 2027 etablere sig i 4-5 tværkommunale it-serviceorganisationer med ansvar for den basale it-drift.
• Staten medfinansierer implementeringen via et ekstraordinært løft af anlægsrammen på 45 mio. kr. i 2026 og 50 mio. kr. årligt i 2027-2029.
• Der etableres samtidig en lånepulje på 90 mio. kr. i 2026 og 100 mio. kr. årligt i 2027-2029 til at dække de estimerede implementeringsomkostninger.
• Der afsættes desuden 10 mio. kr. i 2026 til en arbejdsgruppe, som skal understøtte etableringen.
• Det samlede effektiviseringspotentiale ved at samle basis-it-driften er anslået til 210-265 mio. kr. årligt.
• Potentialet er ifølge aftalen behæftet med væsentlig usikkerhed.
• Kommunerne beholder de fremtidige gevinster, mens staten bidrager til finansieringen af opstarten.
( Kilde: Aftale om kommunernes økonomi for 2026)
"Helt overordnet kan jeg sige, at vi er på planen. Der er nogle ting, der har taget lang tid, men det har ikke taget længere tid end forventet, fordi det er en kompliceret affære, når så mange kommuner skal samle sig i de her fire til fem driftsenheder, og det ser fortrøstningsfuldt ud."
Ambitiøs økonomi med indbygget usikkerhed
Det er imidlertid økonomien, der rummer den største usikkerhed. Staten har medfinansieret implementeringen, mens kommunerne selv skal realisere de forventede gevinster. Potentialet er anslået til 210-265 mio. kr. årligt, men Henrik Brix understreger, at det endnu er for tidligt at konkludere, om regnestykket holder.
"Indtil videre er det den økonomi, vi arbejder med. Vi kan simpelthen ikke sige mere endnu. Det kræver, at vi kommer længere i arbejdet."
Han kalder både tidsplan og økonomi for ambitiøse.
"Som jeg også sagde før, så er hele tidsplanen ambitiøs. Det er økonomimodellen også. Der er i hvert fald nogle ting, der skal flaske sig på en god måde for at få økonomien til at slå til. Men det er simpelthen for tidligt endnu at sige, om økonomien holder eller ikke holder."
Opgaven er dog givet, og kommunerne må løse den inden for de aftalte rammer.
"Det er et klart opdrag: Vi skal udføre den her opgave, og det gælder også økonomien. Og så er det jo det, vi forsøger at løse inden for."
Politisk proces i gang – men endnu ikke fysisk samlet
Ifølge Henrik Brix kom der tidligt struktur på den politiske proces.
"Der blev ret hurtigt lavet en plan for den politiske involvering, som skulle ske fra starten af 2026. Det er mit indtryk, at man i alle sammenslutningerne er godt i gang med den politiske proces, der skal til."
Selve samlingen af de fysiske enheder er dog endnu ikke begyndt.
"Vi er stadig ikke kommet til det helt lavpraktiske med at samle de fysiske enheder, men vi har fået udarbejdet en del materiale, som kan danne et rigtig godt beslutningsgrundlag for de forskellige sammenslutninger – både i forhold til virksomhedskonstruktion og i forhold til det tekniske målbillede."
Projektet ligger ifølge Henrik Brix tæt op ad den oprindelige aftaletekst i økonomiaftalen for 2026.
"Der har været en række drøftelser med staten, og dem er vi kommet et rigtig langt stykke med. Det ligger sig meget tæt op ad aftaleteksten. Det er det genstandsfelt, der står i aftalen – altså server- og netværksdrift – og 4-5 enheder. Det kommer også til at holde."
Det kommer nogenlunde til at passe med en inddeling, der matcher de fem nuværende regioner.
"Min helt personlige vurdering er, at det nok lander på fem frem for fire. Men ellers ligger det meget tæt op ad det, der står i aftalen. Der har været andre tanker på bordet, men det ser ud til, at det i det væsentlige bliver aftalesporet."
Eksisterende samarbejder kan blive en fordel
Samtidig spiller eksisterende it-samarbejder en rolle i processen. Flere steder i landet er kommuner allerede gået sammen om drift og digitalisering, og de erfaringer skal nu indpasses i den nye struktur.
"Der er nogen, der er startet før med samarbejder, og det er jo positivt. Det skal bringes ind i det her regeringsspor. Mit indtryk er, at det er de rigtig godt i gang med."
"Det er virkelig ikke et problem – tværtimod. Det er jo fint. Og nogle af de eksisterende samarbejder har, sådan som jeg forstår det, ambitioner, der rækker ud over det, der står i regeringsaftalen. Og de skal jo ikke lade sig begrænse af aftaleteksten. De må gerne være mere ambitiøse."
"Der er ikke nogen tvivl om, at de eksisterende samarbejder har en fordel, fordi de allerede har fået drøftet en række ting og fået skabt relationer."
Dermed er projektet både politisk og organisatorisk på skinner. Men som Henrik Brix formulerer det, afhænger den økonomiske succes af, at flere forudsætninger går op i en højere enhed. Alt skal flaske sig, hvis økonomien i de nye it-fællesskaber skal holde.
Sidst opdateret: 20/02/2026 - 09:24









































