Hvis ikke regeringen lander en aftale om en ny takstmodel på botilbudsområdet, er det ikke kun takstmodellen, kommunerne går glip af. De mister også et af deres nye styringsredskaber på botilbudsområdet.

Tilbage i januar 2025 landede SVM-regeringen sammen med rammeaftalepartierne Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og De Radikale en aftale om en beløbsgrænse på 10 procent for alternative tilbud.

Formålet var at sikre mere styring med botilbudsområdet, der har været drivende for udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde siden 2018.

Den aftale indeholder dog en solnedgangsklausul, der gør, at beløbsgrænsen bortfalder igen ved udgangen af 2027.

I aftalen står der:

"Aftalepartierne er enige om, at partierne som led i indførelsen af en ny takstmodel vil sænke beløbsgrænsen til 0 pct., og at udgangspunktet er, at en ny takstmodel aftales, inden beløbsgrænsen på 10 pct. bortfalder. Dette skal ses i sammenhæng med det aftalte arbejde om en ny takstmodel, som skal skabe økonomisk gennemsigtighed – også på tværs af ejerformer – styrke sammenhængen mellem kvalitet og økonomi og forbedre kommunernes udgiftsstyring. En ny takstmodel skal sikre gennemsigtighed i, hvad indsatser reelt koster og sikre sammenlignelighed på tværs af tilbud."

Det stemmer overens med de interne regeringsdokumenter, NB-Social er kommet i besiddelse af, hvor der står, at regeringen arbejder efter en ikrafttrædelse 1. januar 2028.

Regeringen forventer selv, at det bliver svære forhandlinger, samt at rammeaftalepartierne Liberal Alliance og De Radikale ikke vil bakke op.

Derfor blev grænsen indført

Når en kommune visiterer en borger til længerevarende ophold i botilbud (§ 108) eller visse botilbudslignende tilbud (omfattet af frit valg efter almenboliglovens § 58 a), så har borgeren ret til frit at vælge et andet tilsvarende tilbud i en anden kommune og med en anden driftsherre.

Borgeren kan ikke vælge et tilbud, hvor indsatsen er mere omfattende end, hvad der er nødvendigt for at imødekomme borgerens behov, og som der er truffet afgørelse om at visitere borgeren til.

Samtidig må borgeren ifølge Ankestyrelsens praksis ikke vælge et tilbud, der er væsentligt dyrere. Dog har der været eksempler på afgørelser, hvor Ankestyrelsen har accepteret borgerens valg af alternativt tilbud, som var op til 20 eller 25 procent dyrere.

Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen har peget på, at Ankestyrelsens praksis udgør en styringsmæssig udfordring for kommunerne, da borgeren frit kan vælge et dyrere tilbud end det, kommunen har visiteret til. Derfor anbefalede udvalget i dets første delrapport at indføre en beløbsgrænse for alternative tilbud på 0 procent.

Her ville borgeren kun kunne vælge alternative tilbud, så længe prisen ikke oversteg prisen for det tilbud, som kommunen har visiteret til.

Regeringen og rammeaftalepartierne blev dog enige om en beløbsgrænse på 10 procent. Dengang aftalen blev indgået, udtalte De Radikales socialordfører Lotte Rod:

"Jeg er især tilfreds med, at jeg sammen med Konservative og Liberal Alliance er kommet af med den såkaldte 0-grænse, så borgere fortsat kan vælge selvejende og private tilbud, og vi i stedet gør tingene i den rigtige rækkefølge og starter med at sikre økonomisk og indholdsmæssig gennemsigtighed."

Med beløbsgrænsen kan borgerens frie valg kun omfatter tilbud, hvor udgiften for kommunen ikke er mere end 10 procent dyrere sammenlignet med det af kommunen visiterede tilbud.

Beløbsgrænsen vedrører alene kun målgruppen af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Ved samme lejlighed aftale partierne også, at der parallelt skulle oprettes en kontrolenhed, som i konkrete tilfælde kan kontrollere takstfastsættelsen for kommunale tilbud på socialområdet, hvor borgeren har ønsket at gøre brug af sin ret til frit at vælge et tilsvarende privat tilbud, men blev afvist.