Den nye økonomiaftale mellem KL og regeringen pålægger kommunerne at etablere fire til fem regionale it-serviceorganisationer, som fra udgangen af 2027 skal overtage dele af den basale kommunale it-drift.

Der er ikke noget kommunerne kan komme udenom eller skubbe for langt foran sig, for det hedder også i aftalen:

"Hvis kommunerne ikke har organiseret sig inden 1. januar 2027, vil regeringen søge Folketingets opbakning til at fastlægge strukturen fra centralt hold," fremgår det af aftaleteksten.

Initiativet sker i lyset af en stigende cybertrussel og store rekrutteringsudfordringer i mange kommuner. Samling af it-funktioner vurderes i aftalen at kunne styrke cybersikkerheden, sikre bedre adgang til specialistkompetencer og på længere sigt realisere besparelser gennem skalafordele og professionalisering.

Væk fra tvivlsomme analyser – og ind i konkret politik

Aftalen markerer en markant ændring i forhold til den analyse, som NB-Økonomi tidligere har afdækket, og som blev bestilt af Finansministeriet i samarbejde med KL. Den foreslog at opnå op til 400 mio. kr. i årlige besparelser ved at etablere op til 16 it-fællesskaber blandt 94 kommuner.

Analysen blev dengang mødt med kritik fra KL og flere kommunale aktører. Blandt andet vurderede KL's direktør for digitalisering, Christian Harsløf, at potentialet byggede på "spinkle og usikre data", og at cybersikkerhed burde vægtes højere end besparelser.

I den nye aftale er besparelsesmålet justeret: KL og regeringen estimerer nu kun et potentiale på 210–265 mio. kr. årligt, men understreger selv, at der er betydelig usikkerhed forbundet med beløbet. Hvilket må forstås som at Finansministeriet får svært ved i noget regnestykke at indregne beløbet.

Henrik Brix, formand for Foreningen af kommunale IT- og digitaliseringsansvarlige (KITA) og it-chef i Favrskov Kommune, ser tegn på en vis nedskalering af ambitionerne i økonomiaftalen i forhold til analysen fra PA Consulting.

"12-16 driftscentre er nu blevet til 4-5, og det besparelsespotentiale, der jo i forvejen var behæftet med stor usikkerhed, er også reduceret – både i beløb og i udlægning," siger han og peger på, at Finansministeriet næppe ville acceptere lavere ambitioner, hvis de troede på større gevinster.

"Hvordan skulle vi hæve sikkerheden og lave endnu mere digitalisering og samtidig spare penge? Det er jo mission impossible," siger Henrik Brix.

Han understreger dog, at den egentlige drivkraft bag omorganiseringen næppe er besparelserne:

"Finansministeriet er ret stålsatte på, at det her skal ske – ikke for at spare, men for at øge robustheden, sikre NIS2-implementering og styrke rekrutteringen af it-specialister. Det er det, der reelt bærer projektet nu."

Dialogen om it-centraliseringer er hermed skiftet fra et fokus på besparelser til et fokus på sikkerhed og faglighed. Desuden er det nu alle kommuner, der er omfattet. I den tidligere analyse, der var de fire største byer udeladt, da man antog, at de selv havde størrelse og volumen til at håndtere de her it-udfordringer.

Aftalen lægger op til, at de nye it-enheder i første omgang overtager server- og netværksinfrastruktur, og derefter gradvist også brugerstyring, pc’er, servicedesk og support frem mod 2030. En national arbejdsgruppe nedsættes medio 2025 til at understøtte processen.

Henrik Brix vurderer, at mange eksisterende samarbejder – som fx Digit, DSD, 3K m.fl – kan fortsætte uændret af den nye aftale. Men nogle konstruktioner vil skulle gentænkes, særligt IT-forsyningen, der allerede er organiseret som en tværkommunal it-driftenhed: "Det er svært at forestille sig, at IT-forsyningen forbliver upåvirket. Men man kunne også se den som en rollemodel for den nye struktur, da den allerede har erfaring med at tage nye kommuner ind."

400 mio. kr. til implementering

Parterne er enige om en samlet finansieringsramme for etableringen:

• Et ekstraordinært løft af anlægsrammen på 45 mio. kr. i 2026 og 50 mio. kr. årligt i 2027–2029
• En lånepulje på 90 mio. kr. i 2026 og 100 mio. kr. årligt i 2027–2029
• Derudover afsættes 10 mio. kr. i 2026 til fælles implementeringsstøtte

Alt i alt matcher finansieringen det tidligere anslåede investeringsbehov på cirka 400 mio. kr. for de deltagende kommuner.

It-centralisering skal bane vejen for NIS2

Aftalen peger desuden frem mod implementeringen af NIS2-loven, som stiller nye krav til cybersikkerhed i den offentlige sektor. Parterne er enige om, at dette kræver væsentlig fælles og lokal indsats, og der afsættes 150 mio. kr. årligt fra 2025 og frem, til lovens krav er indfriet.