
Om skandalen med Odsherred Varme vil gøre det yderlige besværligt at finde finansiering ved vi ikke endnu, men ifølge Per Nikolaj kommer en lignende situation næppe til at gentage sig. - Foto: William Brændstrup
Professor: Kommuner skal overveje kreditrisiko ved lån til fjernvarmeprojekter
"Der vil være nogle fjernvarmeprojekter, som kommuner bør afstå fra at stille sikkerhed for," siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh.
Udgivet: 18/02/2026
Sagen om Odsherred Varme er en påmindelse om, at projekter som udrulning af fjernvarme ikke er risikofrie.
"Fremadrettet kan det godt være, at man som kommune skal gøre sig lidt større anstrengelser for at vurdere, om der er en reel kreditrisiko. Det har der ikke været tradition for, fordi man har opfattet det som risikofrit, men det er man som kommune nødt til at være opmærksom på," siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh til NB-Forsyning og Klima.
"Der vil være nogle fjernvarmeprojekter, som kommuner bør afstå fra at stille sikkerhed for. Det er jo i virkeligheden meget sundt, for man skal ikke udrulle hvad som helst."
Forsyningstilsynet offentliggjorde tirsdag en afgørelse om Odsherred Varmes varmepriser, som tilsynet omtaler som urimelige blandt andet grundet deres størrelse. I den forbindelse bliver det ligeledes påpeget, at Odsherred Varme ikke i tilstrækkelig grad har handlet økonomisk forsvarligt og ud fra et forsigtighedsprincip.
Spørgsmålet om, hvorvidt udtrædelsesgodtgørelsen for fjernvarmeaftalerne har været for høje, tager Forsyningstilsynet ikke stilling til. Det er uden for deres område.
Per Nikolaj Bukh kan dog lave regnestykket, for udtrædelsesgodtgørelsen hænger sammen med omkostningsbasen.
”Der er den finte i det, at når omkostningsbasen er mindre, så efterlader du færre omkostninger, når du træder ud – og derfor bliver udtrædelsesgodtgørelsen jo også mindre,” siger han.
Barrierer for lån
Bliver det tilfældet, at kommuner for eksempel via Kommunekredit (som flere selskaber foretrækker på grund af lave renter red.) ikke skal være med til at finansiere, så skal fjernvarmeselskaber ud at låne andre steder.
Investeringer i forsyningssektoren er i vidt omfang lånefinansierede – mest markant på fjernvarmeområdet, hvor omkring 90 procent af investeringerne sker med lån. Til sammenligning ligger låneandelen på cirka 55 procent i drikkevandssektoren og 66 procent på spildevandsområdet. Det viser en rapport fra januar 2025 fra KPMG, der er lavet for Energistyrelsen.
Kommercielle banker og realkreditinstitutter peger i rapporten på en række konkrete barrierer for at yde lån til vand-, spildevands- og fjernvarmeselskaber. Ifølge rapporten spænder det fra sektorlovgivning og finansiel regulering til forhold i selskabernes egen organisering.
Et centralt problem er mismatch mellem aktivernes lange levetid – ofte 50-70 år – og den maksimale løbetid på realkreditlån på 30 år. Det skaber refinansieringsrisiko. Dertil kommer belåningsgrænsen på 60 procent, tinglysningsafgift på 1,45 procent og vanskeligheder med at tinglyse pant i aktiverne.
Flere peger også på, at afskaffelsen af tilslutnings- og forblivelsespligt i nye fjernvarmeområder øger risikoen.
Samtidig fremhæver långiverne, at små selskaber, manglende finansielle kompetencer i bestyrelse og ledelse samt den komplekse indtægtsrammeregulering i vand- og spildevandssektoren kan gøre projekter mindre attraktive.
Unik situation
Om skandalen med Odsherred Varme vil gøre det yderlige besværligt at finde finansiering ved vi ikke endnu, men ifølge Per Nikolaj kommer en lignende situation næppe til at gentage sig. Fjernvarmeprojektet fra Odsherred er så at sige unikt på grund af fordyrelsen.
Forsyningstilsynet udpeger den 20. april 2022 som den skelsættende dato, hvor Odsherred Varme "må - eller i det mindste burde - have indset", at projektet ikke var realistisk. Dertil at der var en alt for stor risiko for, at varmeprisen vil stige betydeligt.
"Det er de udgifter, som påløber efter det tidspunkt, som man ikke kan indregne i varmeprisen," vurderer Per Nikolaj Bukh, der fortsætter:
"Når du så paralleliserer over til, om det kan ske igen, så siger jeg 'nej, det kan det ikke'."
Det handler ifølge professoren grundlæggende om, at der skal være tre faktorer til stede, før at det vil gentage sig. Først og fremmest skal der være et fjernvarmeprojekt af en vis størrelse. Dernæst skal projektet udvikle sig til at overstige det planlagte budget væsentligt, mens der til sidst skal være en bestyrelse, der ikke reagerer i tide.
Ud fra den påtænkte afgørelse vurderer Per Nikolaj Bukh, at forsyningen har budgetteret med forholdsvis generelle faktorer, og dermed ikke budgetteret korrekt eller tilstrækkeligt.
Odsherred Forsyning skal nu tage stilling til, hvorvidt forsyningen vil anke afgørelsen. Ligesom det inden for seks uger skal have lagt et nyt budget og udmeldt en ny varmepris.
Sidst opdateret: 19/02/2026 - 11:34
Temaer: Varme, Odsherred-sagen










































