Varmepumpepuljen er ikke et effektivt redskab til grøn omstilling, og den nuværende tilskudsmodel får i for ringe grad boligejere til at installere varmepumper, som de ellers ikke ville investeret i.

"Derved er en væsentlig effekt af tilskudsordningen, at den omfordeler til boligejere med relativ høj indkomst," skriver formandskabet i Økonomisk Råd i diskussionsoplægget Miljø og Økonomi, der er offentliggjort tirsdag.

Vismændene vurderer i analysen, at det tyder på, at kun cirka ét ud af tre tilskud gives til boligejere, som installerer en varmepumpe på grund af tilskud. Resultatet er dog behæftet med usikkerhed, og vismændene kan ikke udelukke, at det er godt to ud af tre boligejere, som skifter, fordi de får tilskud fra puljen.

Pengene til varmepumper kunne være brugt på andre tiltag, der ville have resulteret i en endnu større reduktion af drivhusgasser, vurderer vismændene.

Gevinsten for samfundet opgør vismændene til 53 øre for hver krone, som det offentlige har i nettoudgifter ved ordningen. Den beskedne gevinst skyldes især, at der ud over de høje offentlige nettoudgifter ved tilskud til varmepumper også er et afledt provenutab, som følge af at der er lavere afgifter på energiforbrug til varmepumper end på husholdningernes forbrug af olie og gas.

Vil man yde tilskud til varmepumper, bør politikerne overveje, at pengene målrettes lavindkomsthusholdninger, som kan have begrænsede muligheder for at finansiere skiftet fra olie- eller gasfyr til varmepumper.

Helst til oliefyr

Vismændene peger på, at tilskud til varmepumper har en begrænset klimaeffekt, når de gives til husholdninger med gasfyr, da drivhusgasudledningerne fra gasfyr er relativt små, især fordi den officielle klimafremskrivning antager, at det grønne gaskryds indtræffer i 2032, hvorefter der kun er biogas i systemet.

"Klimagevinsterne kan øges ved alene at give tilskud til boligejere, som vil skifte deres oliefyr ud med en varmepumpe. Hvis klimagevinsterne er større, bliver tiltaget alt andet lige mere attraktivt, fordi man får mere for pengene," skriver formandskabet.

I forbindelse med den seneste finanslov er der afsat yderligere 555 millioner kroner til nye varmepumpetilskudspuljer i perioden fra 2027 til 2029.

Dansk Fjernvarme fokuserer på antallet

Fjernvarmepuljen må derimod lade livet, da regeringen vurderer, at efterspørgslen er aftagende. Dansk Fjernvarme, der har protesteret mod den beslutning, hæfter sig ved, at varmepumpepuljen "rammer skævt ved at yde tilskud til boligejere, der primært er økonomisk velstillede" og også ville udfase deres fossile energikilde uden tilskud fra puljen.

"Netop fordi varmepumpepuljen fortsætter, er det nødvendigt, at den også målrettes der, hvor det er sværest for forbrugere at udskifte deres naturgas- og oliefyr. Det er dem, som skal hjælpes med en håndsrækning. Sådan får vi flest mulige væk fra den fossile energi og over på en grøn løsning," siger Søren Magnussen, seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, i en kommentar til miljørapporten.

"Hvis ikke puljen yder tilskud der, hvor der er størst behov for det, så risikerer vi at stå med fossile energikilder i vores private rumopvarmning langt ud i fremtiden," tilføjer han.

Dansk Fjernvarme konstaterer samtidig, at diskussionsoplægget "ikke inkluderer den ellers meget effektive fjernvarmepulje".

Vismændene vurderer i øvrigt, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets fremskrivninger giver et for optimistisk billede af klimaeffekten af flere varmepumper.