De offentlige arbejdsgivere har onsdag tabt en principiel voldgiftssag om aflønningen af deltidsansatte.

Afgørelsen kan få store økonomiske konsekvenser for de offentlige arbejdsgivere, som er KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Tre højesteretsdommere har afgjort, at de gældende overenskomstbestemmelser udgør en ulovlig forskelsbehandling af deltidsansatte i forhold til sammenlignelige fuldtidsansatte.

På arbejdstagersiden er sagen ført af blandt andet Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 464.900 ansatte i kommunerne og regionerne, gennem overenskomster og fagforeninger som BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, FOA, HK Kommunal, Lærernes Centralorganisation og Socialpædagogerne.

Forhandlingsfællesskabets formand, Mona Striib, er glad for, at der nu er kommet en afgørelse.

"Det er nu slået fast, at vores medlemmer kan have et økonomisk krav tilbage i tid for timer, hvor de som offentligt ansatte på deltid er blevet aflønnet for merarbejde," siger Mona Striib i en pressemeddelelse.

Forskelsbehandlingen består ifølge retten i den praksis, hvor deltidsansatte først opnår ret til overtidstillæg, når deres arbejdstid overstiger normen for en fuldtidsstilling – typisk 37 timer. Arbejde udført ud over den aftalte deltid er hidtil blevet honoreret med normal timeløn – merarbejde – mens fuldtidsansatte modtager overtidstillæg for arbejde ud over deres normerede arbejdstid.

Arbejdsgivere ville kun se fremad

Ifølge KL kan sagens udfald få store økonomiske konsekvenser og i visse tilfælde lede til, at flere selvejende institutioner risikerer ikke at kunne fortsætte driften, fremgår det af kendelsen.

Et centralt stridspunkt i sagen var derfor den tidsmæssige udstrækning af afgørelsen.

Her afviste voldgiftsretten de offentlige arbejdsgiveres argument om, at underkendelsen af de gældende regler kun burde gælde fremadrettet eller fra et nyere tidspunkt. For statslige deltidsansatte gælder kendelsen fra år 2000, mens den for kommunale og regionale deltidsansatte gælder fra år 2001.

Dele af kravet vil sandsynligvis være forældet, men i hvilken grad er stadig for tidligt at sige. Som udgangspunkt har lønkrav, uanset om det er arbejdsgiver eller arbejdstager der rejser det, en forældelsesfrist på 5 år. Det kan dog vise sig, at forældelsesfristen i dette tilfælde kan strække sig helt op til 10 år. Flere fagforeninger har i hvert fald efterspurgt dokumentation fra deres medlemmer, hvis de mistænker at have overtidsbetaling til gode fra de sidste 10 år.

40.000 deltidsansatte har allerede rejst krav

KL oplyste under sagen, at der på nuværende tidspunkt er rejst krav på vegne af cirka 40.000 medarbejdere alene i kommunerne.

Afgørelsen kommer midt i overenskomstforhandlingerne mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, og formand for sidstnævnte, Mona Striib, vil nu gå i dialog med arbejdsgiverne, udtaler hun.

"Det er den enkelte faglige organisation, der kan rejse de sager, og det er jo lige præcis det, vi som fagforeninger er sat i verden for. Det er helt åbenlyst en rigtig stor opgave, det drejer sig om virkelig mange mennesker, og det kommer selvfølgelig til at tage noget tid at få alt det her ekspederet," siger hun.