Et klasseloft på højst 14 elever i indskolingen vil ifølge Socialdemokratiets egne beregninger udløse behov for mere end 4.000 ekstra lærere i folkeskolen. Forslaget omfatter 0.–3. klassetrin og blev præsenteret onsdag ved et pressemøde på Pilegårdsskolen i Tårnby.

Socialdemokratiet lægger op til, at ordningen skal træde i kraft fra 2028, og Socialdemokratiet vil gå til det kommende folketingsvalg med klasseloftet som et af de centrale uddannelsespolitiske initiativer.

Finansminister Nicolai Wammen lovede på pressemødet på et spørgsmål fra NB-Økonomi, at Socialdemokratiets forslag på folkeskoleområdet varigt vil hæve udgifterne til folkeskolen. Man tilfører dermed området 5 mia. kr. varigt med nye penge, og der er ikke samtidig andre milliarder, der udgår eller forsvinder.

Det vil i runde tal betyde, at man bruger 10.000 kr. mere pr. barn i folkeskolen og dermed kommer op på godt 107.000 kr. pr. elev. Landets kommuner bruger i gennemsnit omkring 97.000 kr. om året pr. elevs skolegang på tværs af skoletilbud ifølge Børne- og Undervisningsministeriet.

Desuden vil anlægsloftet i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger over de næstkommende fire år blive hævet med 6 mia. kr. Midler, der så øremærkes til ”styrkelse af de fysiske rammer”.

Alt sammen er dog kun noget, der kan blive til virkelighed, hvis Socialdemokratiet fortsat er en del af regeringen efter det folketingsvalg, der skal komme inden november i år.

Holbæks borgmester Christina K. Hansen (S) kunne bekræfte det logiske i, at der ikke skal bygges til og bygges nyt alle steder. Hvordan det konkret kommer til at se ud i en finansieringsmodel på anlægsområdet, har vi dog stadig til gode at se.

Fem mia. kr. mere – men pengene mangler stadig at blive forklaret

Der var mange enslydende spørgsmål på dagens pressemøde om selve finansieringen af forslaget, og det var også det samme – og noget kryptiske – svar, man fik fra finansministeren:

”Vi kommer til at fremlægge en fuld finansiering. Det vil danskerne kunne tage stilling til, inden de skal sætte deres kryds. I dag præsenterer vi indholdet, og senere kommer vi med finansieringen,” sagde Nicolai Wammen.

Statsminister Mette Frederiksen tilføjede, at finansieringen ikke ville være råderumsfinansiering, og at det ville blive en socialt retfærdig finansiering – noget, der må forstås som, at borgere med færre midler belastes mindre end borgere med flere midler.

På selve indholdet i aftalen blødte Mattias Tesfaye noget op på udmeldingerne i forslaget. Det er ikke nødvendigvis en hellig socialdemokratisk ko, at det præcis skal være 14 elever – der kan godt dispenseres fra det. Det efterlader igen et åbent spørgsmål om, hvor rigidt Socialdemokratiets forslag skal forstås.

Socialdemokratiet vil med deres forslag desuden afsætte 500 mio. kr. som et værn mod skolelukninger i landdistrikterne, så de skoler, der har færrest elever, får mere luft i budgetterne til at undgå skolelukninger.

Forslaget møder opbakning fra Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard, der særligt glæder sig over ambitionen om at styrke mindre skoler i landdistrikterne økonomisk.

”Mange landsbyskoler har i dag svært ved at få pengene til at række, og mange yder-, land- og ø-kommuner har svært ved at få økonomien til at strække til at drive lokale skoler, som ofte også er små skoler. I landkommunerne er folkeskoleudgifterne pr. elev højere end i andre kommunetyper, fordi befolkningen bor mere spredt, og der er længere mellem byerne og landsbyerne. Ikke mindst på øerne er udgifterne pr. elev ekstra høje – ikke fordi man er dårligere til at drive skoler, men fordi det ganske enkelt er dyrere at drive mindre enheder,” siger han.