Fire demografiske og socioøkonomiske og et strukturelt forhold kan tilsammen forklarer trefjerdedele af variationen i kommunernes udgifter pr. 67+-årig på ældreområdet i 2024. De resterende 25 procent kan tilskrives lokale forhold og politiske prioriteringer.

Det viser en ny analyse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), som har undersøgt i alt 18 kommunale service- og overførselsområder herunder ældreområdet.

"Hvis kommunerne ønsker at sammenligne deres udgifter på de forskellige opgaveområder herunder ældreområdet, så giver analysen mulighed for at finde, hvilke kommuner som er mest relevante at sammenligne sig med, hvis de ønsker at sammenligne sig med nogen, som har samme grundvilkår for at løse opgaverne for det givne område," forklarer Kurt Houlberg, professor i Vive, som står bag analysen, og fortsætter:

"Hvis man løfter blikket fra de enkelte kommuner, så kan analysen også være et vidensinput til den nye udligningsreform, som skal gennemføres om nogle år."

I 2024 varierede udgifterne til ældre fra 41.240 pr. 67-årig i kommunen med det laveste udgiftsniveau til 76.111 kr. pr. 67+-årig i kommunen med det højeste udgiftsniveau. Den gennemsnitlige udgift til ældreområdet udgjorde 52.780 kr.

Analysen af kommunernes grundvilkårs betydning for variationerne mellem kommunernes ældreudgifter er gennemført som regressionsanalyse. De fem faktorer, som kan forklarer 75,2 procent af variationen mellem kommunerne er: ældrebefolkningens alderssammensætning, andel enlige ældre, andel 67+-årige indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande, andel almene familieboliger og spredt bosætning.

De fem faktorer

For det første har ældrebefolkningens alderssammensætning signifikant betydning for udgiftsniveauet. Jo større andel af de ældre, der er i de ældste aldersgrupper, jo større er udgifterne pr. 67+-årig, fremgår det af rapporten.

Det andet område som har signifikant betydning for ældreudgifterne er andel enlige ældre. Når andelen af enlige 67+-årige stiger med ét procentpoint, forventes udgifterne pr. ældre ifølge modellen i rapporten at stige med 787 kr.

"Dette kan tolkes som udtryk for, at enlige ældre ikke på samme måde som ældre i parforhold har mulighed for at trække på hjælp fra en partner, samt at det alt andet lige vil være dyrere for kommunen at levere hjælp til to enlige ældre på forskellige adresser end til ét ældre par på samme adresse," står der.

For det tredje har andel 67+-årige indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande signifikant betydning for udgiftsniveauet. Jo større andel af de ældre, der har ikkevestlig indvandrer-/efterkommerbaggrund, jo større er udgifterne på ældreområdet pr. 67+-årig.

Når andel ældre med ikke-vestlig indvandrer-/efterkommerbaggrund stiger med ét procentpoint, stiger ældreudgifterne ifølge modellen med 848 kr. pr. 67+-årig.

For det fjerde har andel almene familieboliger signifikant betydning for ældreudgifterne. Når andelen af almene familieboliger (i procent af egentlige boliger) stiger med ét procentpoint, forventes udgifterne pr. ældre ifølge modellen i rapporten at stige med 124 kr.

Det sidste punkt er et strukturelt forhold. Analysen viser, at ældreudgifterne stiger, når de ældre bor længere fra hinanden.

"Dette kan tolkes som udtryk for, at det alt andet lige koster mere pr. ældre borger at levere ældrepleje i kommuner, hvor borgerne bor spredt, og der dermed er længere afstand mellem borgerne," står der i rapporten.

Disse forhold påvirker ikke udgiftsniveauet

I analysen har forskerne også testet en række andre demografiske og socioøkonomiske kriterier som for eksempel ældres gennemsnitlige indkomster og andel ældre, der har været indlagt på sygehus.

Men her finder forskerne enten ikke, at kriterierne har en signifikant sammenhæng med ældreudgifterne eller at de bidrager mindre til at forklare variationerne i ældreudgifterne mellem kommunerne end de ovenstående fem.

Retter 28.01.26: Enlige ældre var nævnt i det sidste afsnit med eksempler på faktorer, som også er testet, men som ikke gav signifikant sammenhæng med ældreudgifterne. Det var en fejl i rapporten, da der netop er signifikant sammenhæng med dette kriterie. Derfor er de fjernet fra det sidste afsnit i artiklen her og bliver også gjort det i rapporten.