Kommunerne kan se frem til et 2026, hvor en række store og afgørende emner kommer på dagsordenen.

• Ændring af udligningen af selskabsskat mellem kommunerne
• Afvikling af langssigtet gæld for at nedbringe kommunernes kassebeholdninger.
• Opgørelse af kommunernes garantistillelse til eks. forsyningsselskaber og andre.
• Efterregulering af grundskyld for 2021, 2022 og 2023 på baggrund af genberegnede ejendomsvurderinger skal indregnes i budgettet for 2027, som jo skal vedtages i oktober 2026.
• Efterregulering af selvbudgettering for 2024 indregnes også i budgettet for 2027, om jo skal vedtages i oktober 2026.
• Derudover skal der som altid indgås en økonomiaftale for 2027. Som du kan se i særskilt artikel, så er der en risiko for, at det først sker i august måned, hvis det folketingsvalg, der skal afholdes senest 31. oktober kommer før sommerferien.

Udligning af selskabsskat bliver varmeste emne

Alt peger på, at en ændret udlignings af kommunale selskabsskatter bliver et af de varmeste emne på den kommunaløkonomiske dagsorden i 2026. Det skydes, at kommunerne er så klart delt op mellem 18-20 kommuner, der vinder på selskabsskatten, og cirka 80 kommuner, der mister mere i balancetilskud end de modtager i selskabsskat og udligning.

Egentligt skulle udligningen af selskabsskat have ventet til den store udligningsreform i 2029, men kommunerne bliver i 2027 afregnet for deres andel af de rekordstore selskabsskattebetalinger vedr. indkomståret 2024. Det betyder, at skævhederne mellem kommunerne stiger, især fordi en meget stor del af de ekstra penge falder i de såkaldte Novo-kommuner, som får del i den rekordstore selskabsskattebetaling fra medicinalkæmpen.

Mest taler for, at det ender med en midlertidig løsning, hvor man låser kommunernes netto indtægter efter udligning og balancetilskud, fremfor at gennemføre en decideret omfordeling, og dermed tage forskud på den udligningsreform, som skal forhandles i foråret 2028.

Langfristet gæld:

Kommunerne har netop passeret en samlet kassebeholdning på 70 milliarder kroner. Selvom de stigende kassebeholdninger er en logisk konsekvens af, at Folketinget løbende har valgt at øge overfinanseringen af kommuner (altså at man får flere penge fra skatter, tilskud og udligning end man må bruge), så har regeringen et ønske om at få reduceret de bugnende pengekasser.

Derfor har KL og regeringen aftalt, at kommunerne skal afdrage mere af deres langsigtede gæld, og at der skal "udarbejdes en samlet plan for gældsafvikling for den del af kommunerne, der har mulighed for det".

Kommunale garantier skal kortlægges:

De to skandalesager om havnen i Frederikshavn og Odsherred forsyning har skabt fokus på den risiko som kommunerne påtager sig, når de garanterer for lån hos forsyningsselskaber og andre institutioner med et offentligt formål.

Efterregulering af ejendomsskat

I 2027 skal der ske en efterregulering af kommunernes indtægter fra grundskyld for 2021-2023 efter borgerne i år har modtaget de endelige ejendomsvurderinger for 2020, som opkrævningerne skal baseres på.

Ifølge en lovændring i 2023 kan Indenrigsministeren neturalisere effekten for de enkelte kommuner ved at der gives et tilskud til de kommuner, som får en negativ afregning, som skal betales af kommuner med en positiv afregning.

Det er dog værd at bemærke, at den neutralisering sker udregnes på baggrund af "et scenarium med det nye ejendomsvurderingssystem og i et basisscenarium uden et nyt ejendomsvurderingssystem."

Derfor kan de enkelte kommuner stadig få et tab eller en gevinst.