Det mener Balance Danmark skal belyses

• En analyse, der afdækker kommunernes respektive over- og underfinansiering med udgangspunkt i de reelle udgifter til opretholdelse af serviceniveauet. Uligheden på skat og service mellem kommunerne påvirker uligheden mellem borgerne i Danmark. Analysen skal med brug af Gini- koefficienten gøre det muligt at måle den ulighed på en række udvalgte parametre.

• Udligningssystemet bygger i dag på en fast gennemsnitsudgift pr. aldersgruppe, som korrigeres for kommunale forskelle via det socioøkonomiske udgiftsbehov. Det socioøkonomiske udgiftsbehov finansieres som en procentdel af det samlede aldersbestemte udgiftsbehov, men tildeles kommunerne efter antal borgere. Sikrer denne metode en tilstrækkelig sammenhæng med kommunernes faktiske udgiftsbehov – uanset hvor stor en andel af børn og ældre den enkelte kommune har? Dækker udligningssystemet de faktiske udgifter?

• Sker der en skævvridning ved at udligne socioøkonomi og demografi samlet fremfor individuelt? Gør det samme sig gældende, når socioøkonomi udlignes samlet i stedet for via individuelle kriterier? Bliver uligheden mindre, hvis man udligner demografi og socioøkonomi hver for sig? Og bliver uligheden mindre, hvis man udligner på delelementerne i henholdsvis den demografiske og den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse?

• Et eftersyn af det socioøkonomiske udgiftsbehov og de underliggende kriterier. Her ses der særligt på: Kan kriteriernes sammensætning forklare variationen i det reelle udgiftsniveau? Er der enkelte kriterier, der er årsag til uligheden i systemet, eller som ikke bør indgå i opgørelsen? På baggrund af en gennemgang bør vægtningen også vurderes: Kan en tilpasning bidrage til at mindske uligheden mellem kommunerne?

• En sammenligning af kommunernes indtægter og udgifter med henblik på at vurdere graden af over- og underfinansiering. Fokus bør være på service- , overførsels-, sundheds- og anlægsudgifter samt skatteindtægter og udligning (ekskl. tilskud).

• Nogle faktorer kan kommunerne ikke selv påvirke – og det er disse forskelle, som systemet skal opfange. Men afspejler det nuværende system i tilstrækkelig grad de strukturelle forskelle? Vil indførelsen af et strukturelt udgiftsbehov mindske skævvridningen mellem kommunerne?

• Almene boliger skal i udgiftsbehovsopgørelsen reflektere tilstedeværelsen af socialt udsatte borgere. Er dette retvisende? Hvilke borgere bosætter sig i almene boliger, og giver det anledning til yderligere omkostninger for kommunerne? Er det den samme type borgere, der bosætter sig i almene boliger på tværs af kommunerne? Undersøg forskellen i udgiftsniveauet for borgere i almene boliger og borgere i meget billige ejer- eller udlejningsboliger.

• Kommuner, der hovedsageligt består af enten byområder eller landdistrikter, har forskellige problemstillinger. I hvilket omfang opfanges disse forskelle i det nuværende system? Hvilke tiltag kan mindske skævvridningen mellem disse kommunetyper? Hvordan tilgodeses strukturelle forhold i systemet?

• Selskabsskatteprovenu kan variere betydeligt over tid og afhænger af vidt forskellige forudsætninger på tværs af landet. Bidrager den nuværende udligningsgrad på 50 pct. til skævvridning mellem kommunerne? Vil en højere – eller fuld – udligning mindske uligheden? Og vil indførelsen af grænseværdier mindske uligheden?

• Reflekterer udligningssystemet de faktiske regnskabstal for overførselsområdet? Vil en udelukkelse af overførselsområdet fra udligningssystemet medføre større lighed på tværs af kommunerne?

• Hvilken betydning har til- og fraflytningsmønstre for befolkningssammensætningen i de enkelte kommuner? Undersøg borgerandelen i udvalgte grupper i forskellige kommuner – fx førtidspensionister, høj- og lavtlønnede samt uddannelsesniveau.

• De gældende udligningsgrader er ikke nødvendigvis retvisende for kommunernes specifikke forhold. Hvilken betydning har udligningsgrænserne? Kan alternative kombinationer af udligningsgrader og opsatte grænser mindske skævvridningen?

• Undersøg effekten af at lade alle skatteindtægter indgå i skatteudligningen – herunder selskabsskat, dækningsafgift og grundskyld. Hvilke konsekvenser vil dette have, især for skatteopkrævningen af dækningsafgiften?

• Hvordan er balancen mellem statslige, regionale og kommunale tilskud til lokaltrafik – set i forhold til minimumsbehovet for transport af børn og unge til uddannelse og fritidsaktiviteter samt ældres adgang til sundhed, indkøb og sociale aktiviteter? Bør lokaltrafik indgå i udligningssystemet for at leve op til dets overordnede formål?

• Bliver der i udligningssystemet taget tilstrækkeligt hensyn til de meget forskellige udgiftsniveauer til specialundervisning?