Rådighedsbeløbet er blevet markant mindre for kontanthjælpsmodtagere - selv i almene lejeboliger.

Det viser en analyse af udviklingen i huslejen i almene boliger og den gennemsnitlige kontanthjælpsydelse fra 2021 til 2025, som NB-Økonomi har lavet.

Ydelsen pr. måned er i gennemsnit faldet med 4 procent i perioden - samtidig er huslejen i en gennemsnitlig 79m2 almen lejebolig steget med over 11 procent.

Det betyder, at huslejen i 2025 nu i gennemsnit udgør 62 procent af kontanthjælpsydelsen, hvor det i 2021 var 53 procent.

Store forskelle mellem kommuner

Det er ikke overraskende i og omkring de større byer, at huslejen er steget forholdsvist mest i forhold til kontanthjælpsydelsen. I enkelte kommuner overstiger huslejen for en lejlighed på 79m2 nu den gennemsnitlige kontanthjælpsydelse.

Se udviklingen i de enkelte kommuner i kortet (artiklen fortsætter efter kortet).

Kontanthjælpsreform giver flere bekymrede henvendelser

Med kontanthjælpsreformen er der både færre modtagere af kontanthjælp - men også ydelsen er i gennemsnit faldet. Det vækker bekymring i BL - Danmarks Almene Boliger, som repræsenterer de almene boligorganisationer, Det forklarer Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør.

"Den største udfordring, og den bekymring vi har vi, det er jo, at kontanthjælpsmodtagerne har en begrænset økonomi, hvor det kan blive sværere at få råd til at betale boligen, når man ikke har samme indkomst, som man havde før reformen kom."

"Med kontanthjælpsreformen er der sket en indskrænkning i af, hvad nogle borgere modtager ydelse. Der er bl.a. flere udsatte borgere, der har mistet den særlige støtte til høje boligudgifter – paragraf 34 – der har givet i gennemsnit cirka 1.200 kroner ekstra til huslejen hver måned," siger hun.

Hun hører også om flere bekymrede borgere.

"Vi begynder at høre fra de økonomiske rådgivere, som arbejder rundt i de almene boligområder over hele landet, at der er flere henvendelser fra bekymrede lejere om, hvordan de skal få budgettet til at hænge sammen og ikke mindst få råd til at betale huslejen," siger hun.

Også kommunerne har fået sværere ved at anvise almene boliger, forklarer hun.

"Vi hører også fra nogle kommuner, at der er et pres på den kommunale anvisning, fordi det kan blive sværere faktisk at anvise borgere til en almen bolig. De skal have råd til at betale huslejen, og deres betalingsevne er ikke nær så god, som den har været," siger hun.

Færre billige almene boliger

Den generelle prisudvikling har fra 2021 til 2025 været på omkring 15 procent. Dermed ligger den gennemsnitlige stigning i huslejen i almene boliger altså under de generelle prisstigninger.

Alligevel er der sket en markant ændring i, hvor mange almene boliger med en husleje under 4.000 kr./måned, der er.

Udviklingen kalder på en mere langsigtet løsning, når også den særlige støtte er sløjfet med kontanthjælpsreformen, mener Solveig Råberg Tingey.

"Der er brug for, at man tænker i en varig løsning. Huslejetilskuddet er en god start, men der er behov for en hjemmel til en fast mulighed for huslejestøtte, så dem på den allerlaveste sats har råd til at bo i en bolig," siger hun.

Men der er også brug for flere billige boliger.

"Når det er sagt, så er der jo også fokus på at få bygget billige boliger. Og der er nogle puljer boligpolitisk, som der bliver arbejdet på og et udspil, som forhåbentlig bliver til en aftale lige om lidt, som skal justere nogle af de tilskudsmuligheder, der er til at få etableret flere nye billige boliger og sætte huslejen ned i andre," siger Solveig Råberg Tingey.