Flere modtager laveste ydelse efter kontanthjælpsreform
Andelen af kontanthjælpmodtagere der modtager mindstesatsen er steget markant det seneste år, viser nye tal. Se tallene for din kommune.
Udgivet: 11/12/2025
I september 2025 var det over hver femte kontanthjælpsmodtager, som modtog mindstesatsen. I 2024 var det omkring 15 procent.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
På landsplan er antallet af kontanthjælpmodtagere faldet med ca. 2.400 personer.
Men den største forandring er sket i, hvor mange der får henholdsvis mindstesatsen og den forhøjede sats.
I de seneste tal er der omkring 4.400 flere modtagere af mindstesatsen i forhold til året før. Det er en stigning på over 34 procent.
I samme periode er antallet af personer på den forhøjede sats faldet med 12 procent - svarende til 5.500 personer.
Se tallene for hver kommune i kortet
Sidst opdateret: 11/12/2025 - 13:57









































