- Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Store lokale forskelle i grundskyld

Ejendomsbeskatningen svinger fortsat markant på tværs af landet, hvor boligejere i de dyreste kommuner betaler over ti gange så meget i grundskyld som i de billigste.

Udgivet: 11/12/2025

Oliver Gantriis

Jounalist

Del artiklen:

Ejendomsbeskatningen fortsætter med at være præget af store geografiske forskelle i 2025. Mens boligejerne i Rudersdal og Hørsholm fortsat ligger helt i toppen med gennemsnitlige grundskyldbetalinger på hhv. knap 29.700 kr. og 25.200 kr., betaler man i Vesthimmerland og Aabenraa under 2.400 kr. årligt pr. ejerbolig. Det viser nyeste tal fra Danmarks Statistik.

På landsplan steg provenuet fra grundskyld med 2,53 pct. fra 23,1 mia. kr. i 2024 til 23,7 mia. kr. 2025. Størst procentvis fremgang ses i kommuner som Billund (+9,0 pct.), Odder (+8,2 pct.) og Samsø (+7,4 pct.), mens bl.a. Dragør, Tårnby og Gentofte oplevede mindre fald. København og Frederiksberg løftede samlet deres provenu med godt 4 pct.

Trods de nye, og generelt højere, vurderinger fylder ejendomsskatterne stadig beskedent i det samlede skattebillede. I 2025 udgør ejendomsskatterne 27,2 mia. kr. og dermed under tre pct. af det samlede skatteprovenu.

I alt betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld i 2025, mens erhvervs-, landbrugs- og udlejningsejendomme stod for 9,5 mia. kr.

Fra 2024 trådte den nye ejendomsskattelov i kraft. Selvom de nye vurderinger generelt løftede både grundværdier og ejendomsværdier, blev boligskatteprocenten samtidig sænket – og dermed faldt grundskyldspromillerne i samtlige kommuner. Promillen blev reduceret så markant, at de samlede ejendomsskatter faktisk er faldet i niveau, selv om vurderingerne steg. Det betyder, at kommunerne kun har set moderate ændringer i provenuet, og at boligejernes betalinger i vid udstrækning er holdt i ro på trods af de nye og højere vurderinger.

Sidst opdateret: 11/12/2025 - 13:57

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]