Politiske hensyn har ofte påvirket udligningsreformerne, og 2029-reformen ser ud til at blive endnu en styrkeprøve mellem faglige modeller og politiske særinteresser.

Tilbage i 2018 skulle der have været en udligningsreform, men ifølge den daværende indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) brød de politiske forhandlinger sammen. Reformen kom først i 2020 under en socialdemokratisk regering.

På NB-Økonomis konference ”Kommunal interessevaretagelse i forbindelse med udligningsreform 2029” onsdag fremgik det imidlertid, at forhandlingerne i 2017 var præget af en usædvanlig høj grad af politiske særinteresser. Det gjaldt både internt i VLAK-regeringen og i forhold til, hvad øvrige partier skulle have for at indgå i en aftale. Angiveligt var situationen ikke meget anderledes i 2021-reformen.

En udligningsreform bygget på faglige kriterier eller politiske hensyn

Det rejser spørgsmålet: Hvilken udligningsreform får vi i 2029?

Bliver det en reform, hvor Finansieringsudvalgets faglige oplæg stort set bevares, eller en model, hvor hensyn til borgmesterbagland, parlamentariske aftaler og interne regeringsinteresser udvander fagligheden?

På NB-Økonomis konference blev det debatteret, hvor meget politisk påvirkning der er af Finansieringsudvalgets arbejde. Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef emeritus, Vive, og tidligere kontorchef i Indenrigsministeriet og en af oplægsholderne, mente, at selvfølgelig er der noget indblanding:

"Selvfølgelig ved man jo godt, hvad det er for en minister, man har. Hvis det er en Venstre-minister kontra en socialdemokratisk minister, så ved man selvfølgelig godt, at der er en særlig interesse for nogle kommuner eller nogle emner. Men at lade det spille ind på de konkrete modeller, som Finansieringsudvalget udarbejder – det synes jeg ikke, jeg kan genkende."

Tidligere forløb var fyldt med partipolitiske særhensyn

Simon Emil Ammitzbøll-Bille gav imidlertid et andet billede af perioden 2017, hvor han forklarede, at ministeriets embedsmænd på baggrund af Finansieringsudvalgets rapport udarbejdede en model, hvor man tog en grundmodel fra Finansieringsudvalget og lagde nogle elementer oveni, som skulle sikre de konservative kommuner (hvor Liberal Alliance også stod stærkt) en bedre reform.

Da De Konservative både havde en højborg i den nordsjællandske velhaverkommune Hørsholm og i Vestegnskommunen Høje-Taastrup, var det en teknisk svær opgave, og derfor endte man på det eneste fællestræk for de to kommuner: at de modtog store selskabsskatter og derfor havde gevinst af en mere lempelig udligning af netop selskabsskatter.

Ifølge Niels Jørgen Mau Pedersen bliver det først problematisk, når politiske forhandlinger begynder at ændre selve kriterierne eller udligningsmekanismerne:

"Puljer ligger jo trods alt uden for systemet. Det er værre, hvis man begynder med selve systemet og siger: Okay, det her kriterium kan vi ikke lide, eller det her kan vi godt lide."

Men nogle gange vælger politikere også en helt anden retning, og det synspunkt blev også præsenteret: at man holder sig helt fra politisk indblanding. Der vil alligevel altid være nogen, der er utilfredse med en kommende udligning, så hvis bare man lægger sig ret tæt op ad embedsmandsrapporten, er det ikke rigtig ens ansvar, hvis noget går galt. Men ifølge Mau går det heller ikke med et system helt uden politisk indblanding:

"Det tror jeg ikke, der er eksempler på (med udligningsreformer, red.), for det kan man ikke. Der skal jo også være et politisk ejerskab til det, og det er jo også et fordelingssystem, så det vil være håbløst at sige, at nu skal I bare æde den her rapport. Systemet skal have et politisk ejerskab. De skal ud og forsvare det i kommunerne," siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

KL vil sidde med og sikre faglighed i kriterier

Tilbage ved forhandlingerne om en udligningsreform i 2018 forlod KL Finansieringsudvalget, men det har man ingen planer om at gøre igen. KL vil gøre deres for at sikre, at det bliver en reform med mest mulig faglighed, objektivitet og saglighed og mindst mulig indflydelse af politiske særinteresser i udformningen af et nyt udligningssystem. KL’s cheføkonom Morten Mandøe sagde på NB-Økonomis konference onsdag, at:

"Vi sidder med ved bordet i Finansieringsudvalget for at komme med faglige input, og det vil vi blive ved med at gøre så tæt frem mod målstregen, det overhovedet kan lade sig gøre. Det er klart, at når udvalget har afleveret deres arbejde til politikerne, så kan vi ikke sidde med længere, for så er det en politisk proces."

Der er dog stadig lang vej til denne målstreg. Finansieringsudvalgets rapport skal afleveres senest i slutningen af 2027. Med et folketingsvalg i 2026 er det uvist, hvem der sidder som indenrigsminister – og hvilke partier der tegner regeringen – når udligningsreformen endelig skal forhandles og vedtages.