Økonomisk råderum er ikke noget, man skal opfinde gennem enkeltstående projekter, men et grundvilkår skabt af en stram styringskultur.

Ifølge Sarah Gaarde, Økonomi- og Arbejdsmarkedsdirektør i Vejle Kommune, er hemmeligheden, at man slet ikke opererer med begrebet "råderumsprojekter".

"Jeg tror ikke, vi bruger ordet, fordi det ikke er noget, der ligger udenpå eller er noget ekstraordinært. Det er mere hele den måde, vores styring er tilrettelagt på," forklarer Sarah Gaarde.

Baggrunden for den stramme styring skal findes i årene omkring finanskrisen og kommunesammenlægningen, hvor Vejle Kommune "fik hugget til på driften, så man havde råd til den drift, der var": For at undgå at ende med en tom kasse, indførte man en klar rammestyring kombineret med en udpræget decentralisering.

Opgøret med automatikken

En af de mest markante forskelle mellem Vejle og mange andre kommuner er tilgangen til det demografiske træk. Hvor mange kommuner automatisk tilfører penge til velfærdsområderne, når antallet af børn eller ældre stiger, har Vejle fjernet automatikken.

"At demografien ændrer sig, behøver ikke nødvendigvis at have en konsekvens for alting. Hvert år op til budgettet lægger fagudvalgene op til, hvilke udfordringer de står overfor, og så tager de udgangspunkt i den økonomi, de har nu."

"Ved ikke at have automatik, men kigge ind i de reelle udfordringer, starter du med et fuldt råderum, og så uddeler du midlerne, i stedet for automatisk at have uddelt til noget, som har svækket råderummet," siger Sarah Gaarde.

Modellen betyder, at politikerne begynder budgetlægningen med et fuldt råderum, som de aktivt kan prioritere, frem for at pengene allerede er fordelt via tekniske fremskrivninger. Det giver mulighed for nuancerede beslutninger, som man så i den seneste budgetlægning:

"Selvom vi har en stigning i antallet af +80-årige, så vurderede seniorområdet, at de kunne klare udfordringen indenfor deres nuværende budget i 2026, samtidig med at de signalerer, at der nok ville komme noget til 2027. Det giver råderum til prioriteringer på andre områder. Hvis midlerne allerede var tildelt automatisk i budgettet, ville det nok ikke være sket," forklarer Sarah Gaarde.

Decentralt ansvar og "kludetæppeløsninger"

Friheden fra automatik modsvares af et stort ansvar ude i de enkelte institutioner. Vejle opererer med en decentral overførsels adgang på 4 pct., hvilket giver de lokale ledere incitament til at udvise økonomisk ansvarlighed.

"Når du har sådan en grundlæggende styring, hvor folk holder hus med pengene, så har du også et bedre udgangspunkt for, at der er råderum," siger Sarah Gaarde og understreger, at lederne må spare op, hvis de har overskud.

Denne tilgang betyder også, at Vejle sjældent benytter sig af de klassiske, frygtede sparekataloger, hvor specifikke institutioner eller funktioner udpeges til besparelser.

"Vi arbejder løbende med effektiviseringer, teknologi og optimeringer, men ikke som udgangspunkt besparelsesprojekter ved siden af kernedriften. Organisationen er på den måde ikke hele tiden i gang med alle mulige spare- og effektiviseringsprojekter, hvor de skal afrapportere. Med den decentrale økonomistyring har de et stærkt incitament til løbende at arbejde med effektiviseringer."

"Vi understøtter organisationen med digitalisering og AI, men det kommer ikke ud som et sparekrav. Vi arbejder med det, så de kan få endnu mere ud af deres penge. For eksempel arbejder vi med en AI-løsning til referater. Det vil vi rigtig gerne have, og alle kan se ideen i det, fordi det effektiviserer arbejdspladsen – både ved sygefraværssamtaler og i Jobcenteret. Men der er ikke et sparekrav i halen på det. Hvis du decentralt kan se ideen i noget, så vil du også gerne gøre det," fortæller Sarah Gaarde

Men den gode gamle sparekniv er stadig et redskab, der kan komme i anvendelse:

"Jeg vil dog ikke udelukke, at der kan komme en økonomisk udfordring, som medfører, at vi vil skulle lave reelle effektiviseringsprojekter med sparekrav. Men udgangspunktet er den daglige stramme styring, så vi så vidt mulig undgår det," siger hun.

Politikere holder igen i overslagsårene

Kulturen har også smittet af på det politiske niveau. Ifølge Sarah Gaarde er byrådet i Vejle disciplinerede, når det gælder de flerårige budgetoverslag. De bruger ikke pengene på forskud.

"Jeg synes, at vores politikere i Vejle er rigtig gode til ikke at bruge råderummet i overslagsårene. De forgriber sig ikke på fremtiden, men sørger altid for, at der er noget til de næste forhandlinger. Den mådeholdenhed gør, at de oplever, de har et råderum hvert år, når de sætter sig til forhandlingsbordet. Det er både politisk ansvarlighed, men det hænger også sammen med, at ansvaret er decentralt," siger Sarah Gaarde.

I stedet for at bruge hele det forventede råderum i alle fire budgetår fokuserer politikerne på det kommende budgetår og gemmer lidt til fremtiden. Det skaber en oplevelse af, at der altid er et handlerum, når de sætter sig til forhandlingsbordet.

"Det er noget, politikerne drøfter med hinanden. Hvad er ansvarlighed politisk? Det er jo dem, der bestemmer det. Men indtil nu har det været sådan, at selvom de nogle år bruger lidt mere, så har de fokus på, at der skal være noget til næste år til de udfordringer, der ikke kendes endnu," siger Sarah Garde.