Der er behov for at arbejde langt mere strategisk med at skabe økonomisk råderum.

Det vurderer kontorchef i KL’s økonomiske sekretariat, Jane Møller Pedersen, som NB-Økonomi har talt med her lige efter, at KL har afsluttet Råderumsugen 2025.

For kommunerne står midt i en periode med fortsat strukturelt pres på økonomien.

Ifølge KL handler råderumsarbejdet ikke om hurtige greb eller tekniske spareøvelser, men om et grundlæggende mindset: kommunerne skal med rettidig omhu analysere udfordringsbilledet og aktivt identificere muligheder for at skabe plads til nye prioriteringer.

“Det handler om at lære af hinanden for at lykkes med at arbejde strategisk med råderumsarbejdet. Vi kan se, at de kommuner, der gør det, har bedre forudsætninger for at investere i velfærden og dermed levere den bedst mulige kvalitet til kommunens borgere,” siger Jane Møller Pedersen.

Flere kommuner går fra små greb til større strukturelle projekter

Selv om alle kommuner i større eller mindre grad arbejder med råderum, står mange nu et sted, hvor der skal tænkes nyt også om råderum:

“Man har plukket de lavthængende frugter. Derfor ser vi en tendens til, at flere kommuner arbejder med at igangsætte større råderumsprojekter, der har et længere sigte, større volumen og mulighed for at løse mere komplekse udfordringer,” siger Jane Møller Pedersen.

Hun fremhæver, at særligt den her tid lige efter et kommunalvalg er oplagt til at genbesøge råderumsstrategier og lægge sporene ud for de kommende år. Men arbejdet kræver mere end gode intentioner.

“Der er ingen quick fixes. Det kræver grundigt forarbejde, strategisk forankring, samarbejde i organisationen og ikke mindst vedholdenhed i implementeringen,” siger hun.

En af de store udfordringer i råderumsarbejdet er, at projekterne i stigende grad er mere omfattende og længerevarende end tidligere. Derfor skal kommunerne ifølge KL tænke i flere spor frem for enkeltstående projekter.

“Man skal se på, hvad det er for en fortælling og en kommune, vi gerne vil skabe i valgperioden. I råderumsplanen skal man have en portefølje, hvor der både er noget på den korte, mellemlange og lange bane, som hele tiden genererer et råderum,” siger Jane Møller Pedersen.

Nogle greb kan gennemføres relativt hurtigt, eksempelvis teknologi, skærmkonsultationer, arealoptimering eller energioptimering. Andre greb – som strukturomlægninger – kræver tid, datagrundlag og politisk modning.

Investeringer spiller en større rolle – men kræver styring og vedholdenhed

Råderumsarbejde handler i dag ikke kun om effektiviseringer, men også i stigende grad om investeringer, der kan forbedre både kvalitet og økonomi. Men investeringer kræver en anden styringsform, fordi effekten kommer senere og ikke altid er sikker.

“Man kan både have den rene effektivisering, en besparelse hvor man reducerer serviceniveauet, og så kan man have en investering. Det er en blanding,” siger Jane Møller Pedersen.

Når KL besøger kommuner og spiller råderumsspil, ser de ofte det samme mønster:

“Når vi er ude og spille råderumsspil, tager politikerne altid alle investeringerne det første år. Så kan de godt se: ‘Gud, de skal jo finansieres’, og så er det svært at have balance det første år.”

Hun peger på Haderslevs projekt “Plejehjem i eget hjem” som et godt eksempel på, hvordan en investering kan give både bedre kvalitet, højere medarbejdertilfredshed og økonomiske gevinster – hvis den gennemføres rigtigt.

“Afkastet ved investeringer ligger måske først over et år eller to. Derfor skal man monitorere det tæt. Hvis det ser ud til ikke at lykkes, så skal man også kunne lukke og slukke. Det kræver en tættere opfølgning end almindelige besparelser,” siger hun.

Pressede kommuner har endnu mere brug for at tænke langsigtet

Selv om råderumsarbejdet ofte forbindes med kommuner med god økonomi, understreger KL, at det er mindst lige så vigtigt for kommuner, der er økonomisk pressede.

“Det er klart sjovere at lægge sporene og arbejde med det langsigtede, bæredygtige perspektiv end pludselig at åbne sparekataloget op til august. Alt forarbejde er bedre. Det handler om at definere, hvad det er for en kommune, man gerne vil udvikle de kommende år, og hvad det kræver af fortælling og forventningsafstemning med borgerne,” siger Jane Møller Pedersen.

Dermed lægger KL op til, at kommunerne skal tænke mere strategisk og langsigtet, ikke mindre, hvis de vil undgå de klassiske sparekataloger – og sikre et reelt råderum til politiske prioriteringer.