RETTELSE: Den tidligere version af kortet indeholdte en formateringsfejl, således tallene blev 10 gange større end det er tilfældet. Fejlen er rettet pr. 9/12/25

Den gennemsnitlige nettoformue blandt danskerne steg fra 2023 til 2024, men bag landsgennemsnittet på 6,4 procent gemmer sig markante geografiske forskelle. Det er især er hovedstadsområdet og de nordsjællandske kommuner, der trækker formuerne op, mens både Vestegnen og store dele af provinsen oplever langt mere afdæmpede stigninger eller direkte fald.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I hovedstaden er formuevæksten særlig markant. Selvom Københavnerne har en nettoformue, der ligger under medianen på landsplan, så har indbyggerne oplevet en stigning på 14,5 procent, mens Frederiksberg følger tæt efter med 13,3 procent. Også Tårnby og Dragør ligger højt, og det betyder, at borgerne i hovedstaden fortsætter den udvikling, som vi tidligere har beskrevet på NB-Økonomi, hvor de store byområder år efter år øger deres afstand til resten af landet.

Vokser mest i Nordsjælland

I Nordsjælland fortsætter velhaverkommunerne med at ligge helt i top. Gentofte har den største vækst i hele landet med en formuefremgang på over 27 procent, hvilket svarer til næsten seks millioner kroner i stigning. Også Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Hørsholm oplever betydelige stigninger, der ligger langt over landsudviklingen. Dermed er det igen i år de kommuner, der i forvejen har de højeste formuer, som også har haft de største stigninger, hvilket peger i samme retning som tidligere år.

Det skal dog bemærkes, at de nye ejendomsvurderinger også spiller ind i udviklingen mellem 2023 og 2024. Det har særligt haft betydning i de kommuner, hvor kvadratmeterpriserne er højest. Du kan læse mere om forbeholdet, nederst i artiklen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Mens hovedstadskommuner og Nordsjælland fortsætter fremgangen, tegner Vestegnen et helt andet billede. Albertslund og Glostrup har haft små fald i formuen, og i Ishøj er nettoformuen faldet med 6,6 procent, hvilket er den største tilbagegang i landet. Vallensbæk og Brøndby oplever også stagnation eller mindre fald.

I resten af landet er udviklingen mere blandet. Flere sjællandske kommuner som Køge, Solrød og Lejre ligger godt over landsgennemsnittet, mens andre som Lolland kun har oplevet meget begrænset fremgang. I Jylland har kommuner som Billund, Esbjerg og Vejle og haft moderate stigninger på landsniveau, men det er et yderst begrænset antal jyske kommuner, der følger landsgennemsnittet.

Nye ejendomsvurderinger spiller ind

Danmarks Statistik gør opmærksom på, at en del af stigningen i danskernes nettoformuer i 2024 skyldes et databrud som følge af overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem.

Boligformuen opgøres ikke efter de nye vurderinger, men efter en modelbaseret markedsværdi, hvor den seneste offentlige ejendomsvurdering ganges med en korrektion, der afhænger af boligtype, geografi og prisudvikling. Dermed kan formuen i mange kommuner være påvirket af tekniske ændringer frem for faktiske markedsbevægelser.

Ifølge Danmarks Statistik vurderes omkring to procentpoint af den samlede formuestigning fra 2023 til 2024 at skyldes databruddet og ikke reel værdistigning på boligmarkedet. Derfor bør udviklingen i nettoformuer, særligt i kommuner med stor boligformue, tolkes med forsigtighed, indtil de nye ejendomsvurderinger er fuldt implementeret.