Kommunerne står midt i et af de største organisatoriske IT-projekter i mange år: Etableringen af 4-5 fælleskommunale IT-serviceorganisationer, der skal overtage en væsentlig del af driftsopgaverne på server- og netværksområdet for kommunerne. Tidsplanen er stram, og kommunalbestyrelserne skal allerede i 2026 beslutte, hvilken fælles enhed de vil indgå i. Det skriver programleder Christian Christensen, KL, om i Magasinet KITA, udgivet af KITA, Foreningen af kommunale IT- og digitaliseringsansvarlige.

Tre modeller med store konsekvenser for kommunernes fremtidige drift

I følge KLs Christian Christensen, så er den største strategiske opgave for kommunerne at vælge mellem tre overordnede modeller for organisering af de nye enheder. Den første model tager udgangspunkt i helt selvstændige enheder, som kan variere i størrelse og selskabsform. Den anden model bygger på en fælles koncernlignende struktur, hvor et moderselskab og datterselskaber skal sikre ensartede standarder og mulighed for backup på tværs af landet. En tredje model lægger op til, at én kommune kan være værtsorganisation og levere service til andre. Hver model rummer forskellige risici og gevinster – både for økonomi, cybersikkerhed og driftssikkerhed.

Arbejdet er udfordret af, at mange grundlæggende spørgsmål endnu ikke er afklaret. Det gælder blandt andet, om enhederne skal være ens, hvor højt ambitionsniveauet skal lægges, og om der skal bygges nye strukturer fra bunden. Før de juridiske modeller og driftsmodeller er afklaret, arbejder arbejdsgrupperne med at formulere et målbillede, som kommunerne kan træffe deres beslutninger ud fra.

Udfordringen: Tidlig beslutning – sent datagrundlag

Samtidig foregår der en omfattende kortlægning af den nuværende IT-drift i alle 98 kommuner. Det skal give overblik over opgaver, kapacitet og de forskelle, der i dag findes mellem kommunerne. Kortlægningen er vigtig for at kunne vurdere, hvilke opgaver de nye enheder skal løse, og hvor stort et organisatorisk spænd der skal bygges bro over. Men arbejdet er komplekst, og mange kommuner efterlyser klarere billeder af, hvad de reelt skal sige ja til i 2026.

Trods usikkerhederne forventes det, at kommunerne skal træffe afgørende beslutninger om deltagelse allerede næste år. Det betyder, at flere centrale spørgsmål om økonomi, organisering og sikkerhed skal afklares undervejs, mens kommunerne samtidig skal sikre stabil drift i den nuværende organisation.

Dialogen mellem kommunerne, staten og de tekniske arbejdsgrupper fortsætter løbende. Men ifølge programleder Christian Christensen, KL, så er meget af arbejdet stadig i en indledende fase, hvor modellen endnu ikke er kendt, og hvor selv grundlæggende valg stadig er åbne. Det skaber en udfordring for både planlægning, medarbejdertryghed og lokal politisk afklaring frem mod de beslutninger, der skal træffes i 2026.