Selvom borgernes formue og boligudgifter formelt set ikke har nogen indflydelse på den kommunale udligning, så udgør det bagtæppet for den diskussion om geografisk ulighed i Danmark, som givetvis kommer sammen med diskussionen om en kommende kommunal udligningsreform.

Mens det er indiskutabelt, at borgerne i de store byer får reduceret deres rådighedsbeløb af store boligudgifter, så viser de nye data, at deres formuer løber fra borgerne i yder- og landkommuner. Og den pointe mener Vordingborg borgmester Michael Smed (S) skal tages med i den diskussionen om borgernes rådighedsbeløb i forhold til en kommende udligningsreform.

"Det er ofte nævnt, at det er dyrere at bo i de store bykommuner, men de her data viser, at det opvejes af, at stigende formuer, og dermed at borgerne også har flere penge at bruge. De her tal sætter streg under, at uligheden i Danmark er stigende, og det er vi nødt til at adressere," siger Michael Smed.

Hvis man ser på udviklingen i de voksne borgeres gennemsnitlige nettoformue fra 2020 til 2023, så er der et meget klart billede af, at borgerne i de store byområder og oplandskommunerne løber fra resten af befolkningen. Bortset fra enkelte kommuner som eksempelvis Nordfyns og Lemvig, så er billedet helt klart, at borgerne udenfor de store byområder sakker bagud.

Udviklingen skærpet i 2022 til 2023

Og ifølge tallene blev udviklingen endnu mere skæv fra 2022 til 2023, hvor hovedstadskommunerne løb fra stort set alle andre kommuner i Danmark. Bortset fra ganske få provinskommuner, så var formuevæksten markant højere i næsten alle hovedstadskommunerne inklusive de fleste af kommunerne på den københavnske vestegn, som ellers har sakket bagud. Det er bemærkelsesværdigt, at borgerne i en række kommuner i Region Sjælland med relativ nærhed til hovedstaden kunne følge den landsgennemsnitlige udvikling i formuerne - men altså stadig gled længere og længere væk fra borgerne i hovedstaden.

Median indkomsten tegner et noget andet billede

Når gennemsnitsindkomsten stiger i en kommune, så kan det være udtryk for, at de allerrigeste borgere i en kommune har haft meget større formuestigninger end resten af borgerne.

Ved at se på medianindkomsten, så får man et billede af, hvor stor en formue som den typiske borger i en kommune har. Rent teknisk udregnes medianen ved, at man rangerer alle borgernes formuer fra mindst til størst, og så tager man formuen for den borger, som ligger lige præcist midt i.

Hvis man bruger det mål, så nuanceres billedet en del. Så er det pludseligt kommunerne i Region Sjælland og Sydjylland som klarer sig bedst, mens det er mere blandet i hovedstadsområdet.