Ny hjemløshedspulje langt fra gammel ordning: 250 kr. om måneden pr. hjemløs

Hjælpen til borgere med fare for at miste boligen er kraftigt forringet med ny pulje. Se, hvor meget de enkelte kommuner får i 2026.

Udgivet: 02/12/2025

Christian Brandt Pedersen

Redaktør

Kristoffer Sutton

Journalist

Del artiklen:

Der er en kæmpe forskel på, hvad der var af muligheder for huslejehjælp tidligere, og hvad der er nu med den midlertidige pulje på 15 mio. kr. fra Social- og Boligministeriet.

For regeringen er nu klar med deres pulje på 15 mio. kr., der skal forhindre yderligere hjemløshed. Det er de 38 kommuner, der i dag har mere end 40 hjemløse, der får del i midlerne.

Det svarer til, at kommunerne får ca. 3.000 kr. på årsbasis pr. hjemløse borger. Men ordningen er lavet for at forhindre yderligere hjemløshed, så beløbet bliver endnu mindre, når det skal dække både hjemløse og også hjemløsetruede borgere, der er i en lejlighed, men som har problemer med at betale huslejen.

Tidligere modtog ca. 15.000 personer i hele landet særlig støtte efter §34 – i gennemsnit ca. 16.000 kr. om året pr. person i huslejehjælp.

Den kommune, som i kroner og øre får den største del af den nye pulje, er København. Kommunen vil i 2026 modtage knap 4,3 mio. kr. Kommunen havde dog tidligere §34-udgifter på i alt 10 gange det beløb: ca. 47 mio. kr., hvoraf staten dækkede omkring en fjerdedel.

Se, hvilken forskel der er på den tidligere ordning med §34-midlerne og den nye midlertidige pulje på 15 mio. kr.

Den nye kontanthjælpsreform, der trådte i kraft denne sommer, er i udgangspunktet udgiftsneutral. Så selv om der er sparet visse steder, er de midler brugt andre steder i kontanthjælpssystemet. Det betyder, at de ca. 240 mio. kr., der tidligere blev brugt til huslejehjælp (§34), er omprioriteret til andre initiativer. Det kan eksempelvis være den forbedrede medicinstøtteordning og andre initiativer. Af den grund er det ikke 1:1 muligt at sammenligne, hvad der tidligere var af huslejehjælp efter §34, og den nye meget mindre pulje på 15 mio. kr., da billigere medicin for mange vil være en indirekte huslejehjælp.

Sidst opdateret: 02/12/2025 - 13:56

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]