Der er brug for langt mere end en midlertidig pulje på 15 mio. kr. for at afhjælpe konsekvenserne af kontanthjælpsreformen.

Det mener socialborgmester i Københavns Kommune Karina Vestergård Madsen (EL).

"Jeg frygter, at der kommer en tsunami af hjemløse i København, hvis der ikke bliver lavet om i lovgivningen inden den vedtages," siger hun.

Pulje på 15 mio. kr. forslår "som en skrædder i helvede"

Københavns Kommune er en af de 38 kommuner, der ifølge Social og Boligministeriet vil kunne give hjælp til betaling af husleje via en midlertidig pulje i 2026 på i alt 15 mio. kr. Københavns andel vil - beregnet ud fra antallet af hjemløse - være omkring 4 mio.kr.

”Hvis vi skal hjemløshed til livs – og det skal vi – skal der være boliger, der er til at betale. De boliger mangler nogle steder i landet, og det går ikke, at meget udsatte mennesker lige nu kommer i klemme. Derfor giver vi nu en øjeblikkelig, håndsrækning til en gruppe borgere, der risikerer at gå fra hus og hjem. Samtidigt har vi i regeringen sat gang i flere initiativer, som skal hjælpe kommunerne med at skabe flere billige boliger til de allermest udsatte borgere – særligt i hovedstaden, hvor behovet er størst,” siger Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.

Men det er langt fra nok, mener Karina Vestergård Madsen

"Det forslår som skrædder i helvede. Selv hvis Københavns Kommune fik alle 15 millioner, så ville det stadigvæk være langt for lidt. I 2024, altså før kontanthjælpsreformen havde kommunen udgifter på 32 mio. kr. til særlig støtte," siger hun.

Med kontanthjælpsreformen er kommunerne frataget muligheden for at udbetale støtte til borgere, der ikke har råd til at betale husleje fuldt ud.

Tvunget til midlertidige løsninger for at undgå flere hjemløse

I København har socialborgmesteren derfor bedt forvaltningen være ekstra opmærksomme på de borgere, der på grund af restancer i betalingen af huslejen er i fare for at blive smidt ud af deres boliger.

"Københavns Kommune kan betale huslejerestancen for dem, der er i huslejerestance. Man kan ikke give et huslejetilskud up front, men vi kan sikre – i hvert fald arbejde for – at der ikke er flere, der bliver sat på gaden."

"Det er den besked, jeg har givet til Socialforvaltningen nu og egentlig også i dialog med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen: At det skal man være særligt opmærksom på, at nu må man altså gerne give sådan en huslejerestance-betaling i op til seks måneder, fordi at der er en løsning på vej," siger hun.

Håber på permanent løsning

Det er dog langt fra en holdbar løsning, mener Karina Vestergård Madsen.

"Når så løsningen kommer, så skal alle de her borgere endnu en gang ind og visiteres og gennemgås enkeltvis. Jeg håber i mellemtiden, at lovgivningen, man så får igennem, bliver justeret. For det første, at det her bliver en permanent løsning, fordi det her løser jo ikke noget det er jo ikke sådan, at det her problem går væk efter et år. Men også, at der kommer flere penge til."

"Hvis der ikke kommer flere penge til, håber jeg, at man så i det mindste åbner for muligheden og giver kommunerne lov til at finde pengene internt," siger hun.

Regeringen har selv skabt problemet

Lovforslaget står til at behandlet i Folketinget den 10. december. Og budskabet fra socialborgmesteren til regeringen og forligspartierne er klar:

"Det er på tide, at regeringen og aftalepartierne vågner op og accepterer den virkelighed, som de selv har været med til at skabe," siger hun.

Kommunen har undersøgt de 37 sager, hvor borgere er blevet varslet udsættelse. 12 af dem har mistet boligen, men Karina Vestergård Madsen frygter, at det blot er toppen af isbjerget.

"Der kommer jo til at gå et stykke tid, inden fogeden får behandlet alle sagerne - ligesom at der nok er flere der holder skindet på næsen ved at låne fra familie og venner i en tid, indtil man ikke kan mere," siger hun.

Ikke i tvivl om, at reform har sat flere på gaden

Både Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen og Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) er tidligere blevet forholdt situationen i blandt andet Københavns Kommune. Men her lyder det i flere svar, at det ikke nødvendigvis er på grund af kontanthjælpsreformen, at borgere sættes ud af deres bolig.

Det er socialborgmester Karina Vestergård Madsen dog ikke i tvivl om.

"Lige præcis de her 37 mennesker har haft en boligrådgiver på, der er gået ind og kigget på deres økonomi for at se: Kunne de hjælpe på nogen som helst måde? Men egentlig også for at se, hvad er årsagen?"

"Og det er kontanthjælpsreformen. Det skyldes, at de er kommet ned på en lavere ydelse, og det skyldes, at de har mistet det særlige husleje-tillæg," siger hun.

Både socialborgmesteren og overborgmester Lars Weiss (S) har tidligere sendt deres bekymringer om kontanthjælpsreformens konsekvenser til Socialminister Sophie Hæstorp Andersen.