
Socialborgmester: Kontanthjælpsreformen sender borgere ud i hjemløshed
I København er de første hjemløse ramt af kontanthjælpsreformen, og ifølge Enhedslisten er regeringens pulje på 15 mio. til alle kommuner langt fra nok. Nu vil partierne have Borgerrepræsentationen til at sende et samlet opråb til regeringen.
Udgivet: 13/11/2025
Regeringen har afsat 15 mio. kr., der skal afhjælpe evt., negative konsekvenser fra regeringens egen kontanthjælpsreform omkring hjemløshed. Men det er helt umuligt at få at vide fra socialministeriet, hvordan det beløb kan være nok, og hvordan pengene skal udmøntes og til hvem pengene skal gå. Det er ellers nu snart 14 dage siden regeringen meldte de 15 mio. kr. ud.
Vi har tidligere skrevet om sagen her:
I Københavns kommune, hvor problemet må forventes at være størst, ja her er socialborgmester, Karina Vestergaard Madsen (EL) gået til tasterne på LinkedIn. Hun skriver blandt andet, at nu er de første ti sårbare københavnere – heraf syv børn – sat på gaden som direkte følge af regeringens reform. Og hun skriver at 27 har modtaget brev om, at de er udsættelsestruede, mens 44 hjemløse er blevet fjernet fra ventelisten til egen bolig, fordi de er for fattige.
Vi har gentagne gange forsøgt at få et svar fra Socialministeriet om hvorvidt de 15. mio. kr., er nok og hvordan de skal udmøntes. Men vi kan ikke få andet at vide end, at ministeriet godt kender svaret, men ikke er klar til at fortælle om det endnu.
Sidst opdateret: 13/11/2025 - 13:14









































