Affaldsgebyrerne for husstandene i landets kommuner er steget med 40 procent - når man regner i løbende priser - fra 2020 til 2025. Det viser en ny analyse lavet af den borgerligt-liberale tænketank Cepos.

Der er stor spredning på gebyrniveauet, og ifølge Cepos kan der spares på affaldsgebyrerne i 77 kommuner, mens tænketankens benchmark-metode kun udpeger 16 kommuner uden et besparelsespotentiale.

Modellen gør blot brug af tre variable, der på en simpel facon prøver at tage højde for kommunernes forskellige serviceniveau: Husstandenes årlige renovationsgebyr bruges som input, mens den årlige samlede volumen for indsamlingen af rest- og madaffald i løbet af et år udgør det serviceniveau, som kommunerne vurderes på. Det er værd at bemærke, at Cepos ikke inddrager volumener for de øvrige otte fraktioner og heller ikke baserer serviceniveauet på tømningsraterne.

Tænketanken inddrager i modellen en enkelt faktor, der beskriver kommunernes forskellige rammevilkår, befolkningstætheden. Det er medtaget ud fra en databaseret betragtning om, at kommunerne med høj befolkningstæthed har bedre betingelser for at drive en billigere affaldsindsamling.

Kan spare over 1.000 kroner i gennemsnit

Benchmarken identificerer relativt mange effektive kommuner i den vestlige del af Jylland, mens de største potentielle besparelser ligger i kommunerne østpå. Herlev og Køge er med besparelsespotentialer på omkring 60 procent helt i toppen, hvad angår muligheden for at reducere omkostningerne.

I gennemsnit vil husstandene kunne spare 1.050 kroner på affaldsgebyrerne, hvis alle kommunerne, som Cepos udpeger, indfrier potentialer.

På næsten samme niveau ligger Rudersdal, der med 6.539 kroner i år har landets højeste affaldsgebyrer, og Hørsholm, der imidlertid befinder sig i en særlig situation, fordi affaldsgebyrerne i 2024 og '25 i de fem Norfors-kommuner er ekstraordinært forhøjede på grund af den forcerede afskrivning af selskabets pressede affaldsforbrændingsanlæg. Særlige omstændigheder som Norfors-sagen opfanges ikke af Cepos-modellen, der tager udgangspunkt i takstbladene for kommunens standardløsning.

Cepos benchmarker kommuner, der opkræver moms, med hinanden, mens kommuner, der ikke opkræver moms, holdes op med andre kommuner med samme momspraksis.

Herning i bund, Rudersdal i top

Herning Kommune har landets laveste affaldsgebyrer med en årlig pris på 2.193 kroner. Odense, Silkeborg og Ikast-Brande er de eneste andre kommuner, hvor standardgebyret er under 3.000 kroner pr. husstand.

De kommunale affaldsgebyrer for husstandene ligger i 2025 i gennemsnit på 4.050 kroner. I 2020 (året, hvor det blev politisk besluttet, at alle kommuner skulle indsamle husholdningsaffald i ti fraktioner) var gennemsnitsgebyret cirka 2.900 kroner.

Affaldsgebyrerne (her angivet i løbende priser) er steget støt siden 2019 - også de forgangne to år. Siden 2023 har den sidste portion kommuner implementeret kravet om indsamling af ti affaldsfraktioner, hvilket kan have bidraget til stigende takster. Cepos' analyser har historisk flugtet med Forsyningstilsynets sammenligninger.

Foto: Cepos

I løbet af de fem år har mange kommuner udvidet antallet af affaldsbeholdere og antallet af ture i skraldebiler for at imødekomme de nationale krav. Cepos noterer, at standardløsningerne ikke er direkte sammenlignelige fra det ene år til det andet.

"Ikke desto mindre er det relevant at sammenligne prisudviklingen for en given standardløsning i et år, da det er dette gebyr, som husstandene opkræves," pointerer tænketankens økonomer.

Cepos skriver, at affaldsgebyrerne er steget med 40 procent siden 2020, men det er værd at bemærke, at forbrugerpriserne i samme periode er steget 16 procent. I faste 2025-priser er affaldsgebyrerne steget med knap 700 kroner fra 2020 til 2025, viser NB-Forsyning & Klimas beregninger.

Disse prisstigninger er i tråd med de forventninger, de kommunale affaldsselskabers brancheforening (i dag Brancheforeningen Cirkulær) tilbage i 2020 havde til konsekvenserne af at indføre indsamling af ti affaldsfraktioner. Dengang forudsagde foreningen, at strømliningen af affaldsindsamlingen ville føre til gennemsnitlige gebyrstigninger på mere end 500 kroner pr. husstand, hvorimod Miljøministeriet blot vurderede, at gebyrerne vil stige med 55 kroner om året - hvilket senere blev opjusteret til 80 kroner.

Myndighedernes forventninger er langtfra prisudviklingen i virkelighedens verden, og i praksis er det den øgede sortering, der har drevet priserne op, fastslår kommunikationschef i Brancheforeningen Cirkulær Niels Toftegaard.

"Den altoverskyggende grund til prisstigningen er, at kommunerne har trillet flere skraldespande hjem til husholdningerne, så der kan sorteres mere," siger han til Ritzau og peger på, at vejen til lavere affaldsgebyrer går over færre tømninger.

"Måske behøver man ikke tømme skraldespandene så tit, som man gør lige nu. Der er en væsentlig besparelse at hente der," siger Niels Toftegaard.

Han uddyber til NB-Forsyning & Klima, at det specifikt er frekvensen af tømninger af restaffaldsbeholderne, man kan kan reducere, i takt med flere emballager sorteres ud af restaffaldet.

I løbet af 2026 skal der fastsættes et basisserviceniveau for affaldsindsamlingen, som skal være med til at reducere kommunernes opkrævninger hos producenterne af emballageaffald. Miljøministeren lægger op til, at kommunalbestyrelser, der vælger at operere med en service, der er højere end basisniveauet, kan dække udgifterne med affaldsgebyret.

Liberale anbefalinger

Cepos bruger benchmark-undersøgelsens resultater til at argumentere for, at kommunernes regulatoriske monopol på affaldshåndteringen bør ophæves, at affaldsindsamlingen skal selskabsgøres i alle kommuner (det er i forvejen sket i cirka to tredjedele), at der skal indføres udbudspligt og prislofter, samt at hvile-i-sig-selv-princippet afskaffes.

Også bevægelsen 1spand.nu, der er modstandere af kildesortering i den nuværende skala, har for nylig undersøgt affaldsgebyrernes prisudvikling. 1spand.nu nåede frem til, at de samlede indtægter fra affaldsgebyrer betalt af husholdninger og erhverv fra 2020 til 2024 er forøget med 59 procent i de 56 kommuner, der har givet aktindsigt.

Gebyrstigningen bør få Folketinget til at opgive kravet om kildesortering og tillade kommunerne at opføre centrale sorteringsanlæg, mener 1spand.nu.

”Når udgifterne vokser så voldsomt, må vi se på, om det system, der skulle samle Danmark, gør det modsatte. Det er tudetosset, for kommunerne må ikke omfavne central sortering, selvom det mange steder ville være billigere og mere effektivt. Flere kommunalpolitikere råber op og ønsker at få muligheden, alt imens christiansborgpolitikerne tøver. Det er på tide, at vi gør kommunalvalget til et skraldevalg, hvor vi lytter og giver kommunerne friheden til at vælge de løsninger, der virker bedst for dem”, siger stifter af 1spand.nu Gunnar Kjems i en pressemeddelelse.

Cepos forholder sig ikke til fordele og ulemper ved centrale sorteringsanlæg i benchmarkanalysen, men kalder kildesortering "et ekstremt dyrt klimatiltag", som ikke bidrager til en omkostningseffektiv grøn omstilling, og henviser til den samfundsøkonomiske analyse, tidligere Cepos-økonom Jonas Herby har lavet for 1spand.nu.