Regeringen kan her fire dage efter, at man søndag afsatte 15 millioner kroner til at afbøde risikoen for hjemløshed som konsekvens af sin egen kontanthjælpsreform, stadig ikke redegøre for, hvordan beløbet kan være tilstrækkeligt, eller hvordan beløbet skal udmøntes.

Det var noget ekstraordinært, hverken socialministeren eller beskæftigelsesministeren, men derimod kulturminister Jacob Engel-Schmidt, der på regeringens vegne i søndags meddelte, at man vil finde 15 mio. kr.:

"Regeringen giver i dag en redningskrans til de mennesker, der er i en særligt udsat position," sagde Jacob Engel-Schmidt søndag.

Store forskel mellem tidligere ordning og redningskrans

Fakta siger dog, at der i 2024 blev uddelt 242 mio. kr. i særlig støtte til blandt andet huslejehjælp efter § 34 til netop personer i en særligt udsat position. Den ordning er nu nedlagt med kontanthjælpsreformen. Regeringen skylder i den forbindelse at forklare, hvordan 15 mio. kr. kan dække et hul på 242 mio. kr. Desuden er det uklart, hvordan de 15 mio. kr. skal fordeles til kommunerne. Det er under alle omstændigheder et meget begrænset beløb i kommunaløkonomisk sammenhæng.

De 242 mio. kr., der i 2024 blev udbetalt i forbindelse med § 34, er altså med kontanthjælpsreformen forsvundet. Da reformen er udgiftsneutral, er midlerne nu fordelt på anden vis i systemet. Eksempelvis kan personer, der tidligere har fået midler fra § 34, få bedre hjælp til medicintilskud, og enlige uden forsørgelsespligt kan få et tillæg.

Ved at fjerne § 34-huslejetillægget sidestiller man kontanthjælpsmodtagere med modtagere af SU, således at man ikke er dårligere stillet som studerende. Det skal sikre, at man som kontanthjælpsmodtager ikke fravælger uddannelse, fordi kontanthjælp med § 34-støtte var bedre end SU. Angiveligt er der også et rationale i, at modtagere af § 34-midler vil kunne undvære de midler, hvis de flytter til en billigere bolig.

I København forstærker manglen på billige boliger situationen, og Københavns andel af de 15 mio. kr., regeringen er på vej med, gør ikke det helt store, siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL):

"Beløbet er nærmest ikke det vigtigste, fordi det overhovedet ikke løser problemet. Når vi skal fordele de få penge, vi får, så vil det jo nærmest være en slags 'hvem vinder i Lotto i denne måned'. Der er utrolig langt fra de 46 mio. kr., der blev tildelt tidligere (§ 34, red.), til de ca. 1,6 mio. kr., vi kan forvente at få fra regeringen nu," siger hun.

"Vi mangler også en løsning for resten af 2025, for det giver ikke mening, at folk mister deres bolig nu, fordi de ikke kan betale huslejen, men at de så måske kan få et ret lille huslejetillæg engang i 2026. Det er, når alt kommer til alt, en dårlig business case at spare de her penge på huslejehjælp, fordi det senere hen vil give kommunerne og staten endnu større udgifter på socialområdet, hvis borgerne skal bo på et herberg eller får andre sociale og sundhedsmæssige udfordringer," siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL).

Der mangler klarhed over regeringens plan

Seniorforsker Lars Benjaminsen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) siger til NB-Økonomi om beløbet på 15 mio. kr.:

"Det virker som et relativt lille beløb. Det kan være et tegn på, at man undervurderer problemets omfang, men vi må også afvente at se de konkrete detaljer af det her indgreb og præcis, hvilken gruppe det omfatter," siger han.

Lars Benjaminsen har tidligere udtalt til Ritzau:

"Der er behov for en løsning på længere sigt, fordi det her misforhold, der er opstået mellem de laveste ydelser og så huslejeniveauet i mange områder af landet, det vil bestå."

Det har ikke været muligt at få et opklarende svar fra Social- og Boligministeriet om de 15 mio. kr. her fire dage efter udmeldingen.

Vi har dog fået lov at citere Social- og Boligministeriet for følgende sætning:

"Planen er, at der skal ske en hurtig og ikke-bureaukratisk udmøntning direkte til kommunerne efter en på forhånd fastsat fordelingsnøgle, således at midlerne hurtigt kan komme ud at arbejde."