Selv om beskæftigelsesreformen fra foråret 2025 giver kommunerne større frihed og nye økonomiske tilskyndelser, er det langt fra sikkert, at det vil ændre den måde, indsatsen tilrettelægges på.

Ifølge De Økonomiske Råds efterårsrapport arbejder sagsbehandlere i høj grad ud fra faglige normer og et ønske om at hjælpe borgerne, og det kan i sidste ende veje tungere end økonomiske gevinster.

I rapporten Dansk Økonomi, efterår 2025 henvises til forskning, der viser, at fagprofessionelle normer er styrende for, hvilke indsatser borgerne tilbydes.

Vismændene vurderer derfor, at sagsbehandlernes faglighed og motivation kan skabe en modstandskraft mod at lade økonomiske hensyn dominere.

Økonomiske gevinster kan være begrænsede – eller negative

Rapporten viser, at kommunernes økonomiske gevinster ved at få ledige i beskæftigelse ofte er beskedne sammenlignet med samfundets samlede gevinst.

For borgere i fleksjob eller småjob kan kommunerne endda opleve et nettotab, fordi reduktioner i udligningsbeløbet overstiger den lokale gevinst.

På trods af ændringer i udligningssystemet har vismændene ikke fundet tegn på, at kommunerne i større omfang har tilpasset deres praksis. En omlægning i 2021 ændrede tilskyndelserne til at visitere borgere til fleksjob i nogle kommuner, men analyserne viser ingen klare reaktioner.

Struktur, usikkerhed og lovgivning spiller ind

Ifølge rapporten kan flere forhold begrænse kommunernes tilbøjelighed til at reagere på økonomiske incitamenter:

• Den administrative opbygning, hvor økonomiafdelingerne har overblikket, mens sagsbehandlere i frontlinjen følger faglige normer.
• Usikkerhed om, hvorvidt borgere forbliver i kommunen efter endt uddannelse eller job.
• Budgetloven og udgiftslofter, som mindsker muligheden for at omsætte højere indtægter til øget service.
• Kommunernes høje likviditet, som kan reducere behovet for at jagte økonomiske gevinster.

Jobpræmie kan rette skævheden op

Som led i beskæftigelsesreformen er der indført en jobpræmie, der belønner kommunerne, når borgere med svag arbejdsmarkedstilknytning kommer i job.

Ifølge vismændene kan denne model være et vigtigt værktøj, fordi den adresserer netop den skævhed, hvor kommunerne ellers står med et økonomisk tab ved at hjælpe de svageste borgere i småjob eller fleksjob.

Jobpræmien kan dermed skabe en bedre balance mellem de faglige hensyn, som i forvejen vejer tungt, og de økonomiske rammer, der ofte trækker i den modsatte retning.

Spørgsmålet er dog, hvor stærkt et incitament præmien reelt bliver, og om den kan gøre en forskel i kommunernes prioriteringer, når sparerammer og politiske dagsordener samtidig presser indsatsen.