I stedet for at have et stort fokus på ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien mellem selve henvisningen og udredningen, bør man politisk være mere fokuseret på den samlede ventetid i forløbet og kvaliteten af de tilbudte indsatser.

Det skriver de økonomiske vismænd, der netop har offentliggjort deres seneste rapport.

Forklaringen er, at det særligt er ventetiden fra mistanke om psykisk mistrivsel til selve henvisningen, der har store konsekvenser for barnet eller den unge samt forældrene.

Antallet af børn og unge med en registeret psykiatrisk diagnose har været meget stigende de senere år, hvilket har kæmpe betydning for barnet eller den unge, forældrene, der skal passe deres børn, og kommunernes økonomi.

Børenes trivsel og fravær i skolen forværres i årene op til deres henvisning i børne- og ungdomspsykiatrien. Ofte kan processen fra første bekymring til henvisning vare flere år.

Til gengæld vender udviklingen umiddelbart efter henvisningen, som gradvist forbedres derefter. Ifølge de økonomiske vismænd peger det på, at det at blive henvist og udbredt i børne- og ungdomspsykiatrien har afgørende betydningen for børnene.

Dog skriver vismændene i rapporten, at det i perioden fra henvisningen til udredningen ikke i samme grad er afgørende, hvor lang ventetiden er. Her er der ellers en behandlingsgaranti, der ofte ikke bliver overholdt.

Der kan nemlig ikke for den fulde børnegruppe påvise effekter af ventetiden fra henvisning til endt udredning på deres forbrug af sundhedsydelser eller skolerelaterede mål, herunder trivsel, i de første par år efter henvisningen.

I rapporten er der flere mulige forklaringer på de små og få effekter af ventetiden fra henvisning til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Blandt andet at ventetiden kan være mindre afgørende for familierne, dels fordi der også er en ventetid frem mod henvisningen, dels fordi udredningstidspunktet ikke nødvendigvis er der, hvor børnene begynder at modtage hjælpen.

Særligt mødrene bliver ramt

Det har også betydning for forældrenes arbejdsliv, når barnet bliver henvist til psykiatrien. Særligt blandt mødrene sker der en betydelig stigning i andelen på offentlig forsørgelse, hvilket gør det muligt helt eller delvist at blive hjemme og passe barnet.

Der sker en stigning i andelen af forældre på offentlig forsørgelse i årene omkring henvisningen på omkring 3.600 personer.

Eftersom de helt eller delvist ikke længere arbejder, giver det en indikation af nogle af de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger er dog større, da der er mange andre effekter for både forældre og børn.

Længere ventetid for barnet i børne- og ungdomspsykiatrien har også afledte konsekvenser for mødrenes arbejdsliv. Der er ifølge rapporten tegn på, at der opstår en negativ effekt på arbejdstiden på langt sigt.

På kort sigt er der en tendens til, at sandsynligheden for at være på dagpenge til pasning af et alvorligt sygt barn øges for begge forældre - dog særligt mødrene.

Rapportens analyser bygger på cirka 42.000 udredningsforløb fra perioden 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2022.