(Rettet 9/10 kl 16.00: (15 ændret til 16) 16 kommuner vælger selvbudgettering. Fanø har med et ændringsforslag under 2. behandlingen valgt selvbudgettering )

På trods af, at der med regeringens nye selvbudgetteringsordning nu er lagt et loft over den maksimale selvbudgetteringsgevinst, så er der stadig mange kommuner, der i denne omgang har vendt tommelfingeren nedad til regeringens skøn for dansk økonomi, og i stedet valgt at selvbudgettere.

NB-Økonomi har spurgt alle 98 kommuner om de vælger statsgarantien eller selvbudgettering, og det viser sig, at 16 har valgt at selvbudgettere.

Efterfølgende har it-konsulenthuset Dataproces brugt den oplysning i en ny prognose for tab og gevinster for 2026. Den viser, at 10 af kommuner står til en samlet gevinst på ca. 128 millioner kroner efter modregningen, samtidig viser den også et tab for de resterende fem kommuner på ca. 50 millioner kroner. (Prognosen er med 15 kommuner der har valgt selvbudgettering, fordi Fanø ikke var kommet med )

At hele 16 kommuner overhovedet har valgt selvbudgetteringen er i sig selv en overraskende nyhed. I kølvandet på det selvbudgetterings-kaos der udspillede sig i 2024 og 2025, lagde regeringen et loft over den samlede gevinst, og dermed også en grænse for hvor meget de statsgaranterede kommuner kan tabe. Risikoen ved ikke at være med på selvbudgetterings-toget blev altså væsentlig formindske. Samtidig er der ingen nedre grænse for, hvor meget de kommuner, der vælger selvbudgettering, kan tabe i tilfælde af, at økonomien udvikler sig negativt.

Den største vinder ser indtil videre ud til at være Albertslund Kommune. Vestegnskommunen står til en samlet effekt på 22,2 millioner kroner, svarende til ca. 774 kr. pr. indbygger. I prognosen er det Lejre Kommune der lige når står til det største tab når det opgøres pr. indbygger, 198 kroner. Du kan læse mere om forudsætningerne for prognosen, i bunden af artiklen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Flere usikkerhedselementer

Der er flere parametre, der kan forklarer, hvorfor de fem kommuner, der står til et tab i prognosen, alligevel har valgt at selvbudgetterer. For det første bygger prognosen på Dataproces fordeling af udskrivningsgrundlaget. Det er fordelt ud pr. kommune som deres forventede andel af det samlede udskrivningsgrundlag i 2026 ud fra et syv-års gennemsnit. Det er sammenholdt med Dataproces’ egen løbende fremskrivning af folketallet.

Flere kommuner har dog deres egne befolkningsprognoser, med et dybere kendskab til den forventede udvikling, da man her har adgang til nye boligbyggerier og demografiudvikling.

Et andet usikkerhedselement er udviklingen i beskatningsgrundlaget. De seneste år har regeringens prognoser fået kritik for at være for negative, og derfor også undervurdere udviklingen i de kommunale skatteindtægter. I den nyeste prognose spås det samlede skattegrundlag at falde i 2026, men sammenholdt med kommunernes egne byggeplaner og demografi-fremskrivninger, kan de enkelte kommunalbestyrelser havde skønnet anderledes.