Jo færre ledere forholdsmæssigt, der er i din kommune, jo billigere og nemmere kan kommunen slippe igennem regeringens angiveligt underfinansierede finanslovsforslag på børneområdet.

Hvis regeringens planer om at trække lederne ud af normeringsopgørelsen bliver en realitet, så vil der lande en betydeligt større regning i de mest ledelsestunge kommuner.

Der er er nemlig store forskelle på, hvor mange ledere de forskellige kommuner har ansat pr. indbygger og pr. 0-5 årige, og det får økonomiske konsekvenser.

Teknisk detalje

Når lederne ikke længere skal tælle 85 procent i normeringen som tidligere, så vil regningen alt andet lige blive større i de kommuner, hvor der er flere ledere pr pr. indbygger og pr. 0-5 årige end landsgennemsnittet.

Udover at udspillet kan få byrdefordelingsmæssige konsekvenser, så har selve grundlaget for udspillet også været genstand for kritik.

Pengene fra udspillet skal i første omgang fordeles efter indbyggertal. Efterfølgende vil pengene indgå i udgiftsbehovsberegningen. Det betyder, at der i kommuner med forholdsvist mange ledere i første omgang skal findes forholdsvist flere nye ansatte, når ledernes 85 procent ikke længere indregnes i normeringen.

I kortet herunder kan du se, hvor mange pædagogiske ledere kommunerne har ansat pr. 10.000 indbyggere. Tallene er fra den seneste opgørelse på området og indeholder fuldtidsomregnede pædagogiske ledere. Der kommer en ny opgørelse ultimo oktober.

Vejen kommune er den kommune, der har færrest ledere pr 0-5 årige børn, Hvis alle kommuner kommer ned på det niveau, bliver regnestykket noget anderledes end det ser ud i dag. Hvis man går mindre drastisk til værks og reducerer antallet af ledere i de kommuner, der ligger over gennemsnittet ned til gennemsnittet, så er der også mindre udgifter til de kommuner, der så rammer det nuværende gennemsnit.