Et budgetnotat som NB-Økonomi har fået aktindsigt, der skitserer en mulig besparelse på 800 mio. kr. i Københavns Kommunes administration, er ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, mere et teoretisk regnestykke end en egentlig spareplan.

“Det er jo ikke et egentligt sparekatalog, men snarere et skud på, hvordan det kunne se ud. I praksis har man bare taget lommeregneren frem og fordelt beløbet proportionalt ud fra udvalgenes serviceudgifter. Det kunne både du og jeg have gjort,” siger han.

Notatet er udarbejdet på initiativ fra Venstres spidskandidat og nuværende beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Jens-Kristian Lütken. Med bestillingen følger han op på forslaget fra Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, om at finansiere gratis vuggestuer og børnehaver hovedsageligt gennem netop administrative nedskæringer.

Jens-Kristian Lütken vil dog ikke selv kommentere på budgetnotatet på grund af de igangværende budgetforhandlinger, hvor man kan formode, at han bringer notatet med til bordet.

Partier kan lave andre planer for besparelsen

Pernille Rosenkrantz-Theil, som var katalysatoren for at se på specifikt besparelser for 800 millioner kroner til at finansiere gratis børnepasning, åbnede fredag i podcasten BorgenUnplugged op for, at pengene skal finde uanset hvad, og at alt andet ville være "idiotisk".

Nu er budgetforhandlingerne så gået i gang uden hende, fordi hun ikke sidder i Borgerrepræsentationen, og her risikerer Pernille Rosenkrantz-Theil så, at partierne laver planer for 'hendes' 800 mio. kr. uden hende.

"Jeg har en forventning om, at jeg sammen med nogle andre partier kan finde fælles fodslag om, at hvis vi finder pengene, så bruger vi dem også i fællesskab. Og dem som ikke er indstillet på at være med til at finde pengene, de kan selvfølgelig heller ikke være med til at fordele dem. Altså den logik må der jo være i politik, det er i hvert fald sådan jeg plejer at indgå politiske aftaler," siger hun i podcasten.

Fra 250 til 650 mio. kr. om året

Notatet fra forvaltningen gør det klart, at de 800 mio. kr. i besparelser enten kan lægges oven i de allerede planlagte effektiviseringer eller erstatte dem. Hvis pengene lægges oven i, vokser sparekravet markant.

“Kommunen har i forvejen indlagt effektiviseringer på omkring 250 mio. kr. Hvis man så lægger de 800 mio. kr. oven i, ender man i 2027 og 2028 med at skulle spare mere end 1 mia. kr. Det er et meget stort beløb at finde på så kort tid,” forklarer professor Per Nikolaj Bukh.

Han peger på, at især Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget står til at blive hårdt ramt, hvis man følger den model, hvor sparekravet fordeles proportionalt.

Ikke meget værd i en forhandling

Ifølge Per Nikolaj Bukh er det ikke overraskende, at notatet ikke går mere i dybden med konkrete forslag.

“Det ville have skabt store konflikter, hvis administrationen selv havde peget på, hvilke områder der var lettest at spare på. Derfor har man holdt det neutralt og bare fordelt det proportionalt. Men det siger jo også, at notatet ikke er meget værd i en egentlig forhandling. Det giver ikke svar på, hvor det reelt er muligt at spare,” siger han.

Han understreger samtidig, at socialområdet med sine mange takstfinansierede ydelser er vanskeligt at skære i:

“Der er mange varme hænder og komplekse opgaver. Det er ikke oplagt, hvor man lige skal finde de penge.”

Skepsis over for konsulentmodel

Notatet beskriver også muligheden for at hyre eksterne konsulenter til at finde besparelser. Men den idé møder skepsis hos Per Nikolaj Bukh.

“Man foreslår at bruge 25 mio. kr. på konsulenter. Men der skal jo stadig sidde kommunale medarbejdere og betjene dem, så det reelle ressourceforbrug bliver større. Og når man normalt finder effektiviseringer for 30 mio. kr. om året, så er 25 mio. kr. til konsulenter et meget stort beløb i forhold til gevinsten,” siger han.

Realismen i besparelsen

Set med professorens øjne er det svært at forestille sig, at en besparelse af denne størrelse kan gennemføres i praksis i hovedstadskommunen.

“Jeg kan simpelthen ikke se realismen i, at man i Københavns Kommune kan har lyst til at undvære så meget af deres administration. Når det kommer til stykket, tror jeg ikke, man vil undvære de analyser og sagsfremstillinger, administrationen laver,” siger han.

Per Nikolaj Bukh bemærker også, at halvdelen af det, der gør Københavns administration dyrere end landsgennemsnittet, handler om højere lønniveauer og flere akademikere.

“Det ændrer man ikke lige ved at beslutte en spareplan,” påpeger han.

Benchmarking og lønniveau

Notatet antyder, at København med besparelsen kan bevæge sig op ad ranglisten i Indenrigsministeriets benchmarking af kommunernes administrative udgifter, men Per Nikolaj Bukh er skeptisk:

”Det vil være en præstation, men jeg tror ikke på, at det kan lade sig gøre. En stor del af forskellen skyldes højere lønniveau og flere akademikere i Københavns Kommune. Det ændrer man ikke bare på."