Hvis Københavns Kommune skærer i administrationen med 800 mio. kr., vil kommunen gå fra at ligge i bunden på listen over kommuner med de laveste udgifter pr borger i forhold til forventet til en placering lige uden for top 10.

Det viser beregninger, NB Økonomi har foretaget på baggrund af rapporten fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed.

Forslaget er stillet af kandidat til overborgmesterposten Pernille Rosenkrantz Theil (S) og vil rykke kommunen både i forhold til udgifter pr borger og indikatoren op af listen.

Med 800 mio. kr. mindre i administrationsudgifter vil udgiften gå fra 10.772 kr. pr borger til 9.558 kr. pr borger - kun overgået af 11 kommuner. Landsgennemsnittet var i 2024 på 10.463 kr. pr borger.

Vil lige knap leve op til forventet udgiftsniveau

I den seneste rapport om administrationsudgifter fra 2024 har Københavns Kommune en indikator på 119. Indikatoren sammenligner udgiftsniveauet med det gennemsnitlige landstal og med et udregnet forventet niveau. Københavns Kommune ligger dermed 19 procent over de forventede udgifter pr borger til administration. Det er i den absolutte højeste ende af skalaen i benchmarkingrapporten.

Reduceres administrationsudgifterne med 800 mio. kr. som foreslået, ville København gå fra den gruppen af kommuner med de højeste udgifter (5. kvintil) i rapporten til midten af feltet tæt på tredje kvintil med en indikator på 105.

Udgiftsniveauet ville altså ligge lige i overkanten af det forventede niveau på baggrund af blandt andet socioøkonomisk indeks.

Finanslov vil give København rabat på forslag

Regeringens finanslovsforslag om at sænke forældrebetalingen kan dog betyde at kommunen skal finde færre penge til at kompensere for gratis daginstitutioner.

De 800 mio. kr. i forældrebetaling til vuggestuer og børnehaver kan, hvis regeringens forslag om at sænke forældrebetalingen fra 25 procent af udgiften til 21,3 procent vedtages, reducere indtægterne og dermed den potentielle besparelse i Københavns Kommune med i omegnen af 118 mio. kr. - eller knap 15 procent.

Det vil betyde, at kommunen i stedet for at finde besparelser på 800 mio. kr. 'kun' vil skulle hente ca. 680 mio. kr.

I et opslag på Instagram nævner Pernille Rosenkrantz Theil selv, at regeringens udspil vil betyde en reduktion i sparemålet på 800 mio. kr. på 10 procent.

Venstre efterspørger sparemodel

Forslaget om at gøre daginstitutionerne gratis har fået flere medlemmer af borgerrepræsentationen til at efterspørge beregninger hos forvaltningen.

Et nyt budgetnotat fra Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune som NB-Økonomi har fået aktindsigt i giver et første bud på, hvordan en mulig besparelse på 800 millioner kroner på administration kan gennemføres. Notatet skal bruges i de kommende budgetforhandlinger for 2026, hvor ønsket om store reduktioner i kommunens administration nu er rykket højt op på dagsordenen.

I et notatet fremlægger forvaltningen på foranledning af beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V), to modeller for at opnå besparelser på 800 mio. kr.

I den første model fordeles besparelsen på de forskellige udvalg efter servicenøglen for budget 2025. Her er der besparelse på 400 mio. kr. for 2027 og 2028. Med denne model, som af gode grunde ikke går i detaljer med, hvordan midlerne skal findes, vil kommunen altså ved indgangen til 2029 kunne sløjfe forældrebetalingen og nedbringe administrationsudgifterne med i alt 800 mio. kr.

Københavns Kommune har allerede en flerårig strategi for effektiviseringer, hvor der årligt findes besparelser. På det administrative område er målet i dag 30 mio. kr. om året frem mod 2030, hvilket samlet svarer til 183 mio. kr. Derudover er der i budget 2026 indlagt bredere effektiviseringer på tværs af kommunen for 250 mio. kr.

Spørgsmålet er nu, hvordan de 800 mio. kr. skal indfases. Hvis besparelsen lægges oven i de eksisterende effektiviseringsmål, vil det betyde, at kommunen frem mod 2028 skal finde besparelser på mere end 1 mia. kr. Alternativt kan de 800 mio. kr. erstatte de nuværende mål, så fokus alene bliver på administrationen. Denne model skaber dog ikke det ekstra finansielle råderum, som de almindelige effektiviseringer ellers ville have givet.

I den anden model lægges der op til, at "igangsætte en analyse med ekstern bistand og inddragelse af forvaltningerne med henblik på at identificere reducerende tiltag på administrationen for samlet 800 mio. kr. på tværs af Københavns Kommune."