"Jeg kan arbejde 20 timer om ugen og kan sagtens bruge mit hoved. Så selvom jeg taster lidt langsommere end mange andre, så kan jeg sagtens arbejde. Men virksomhederne vil ikke ansætte fleksjobbere og slet ikke en i kørestol."

Hafaz Shah er visiteret til fleksjob, da han er spastisk lammet i arme og ben og sidder i kørestol. I otte år har han arbejdet som udvikler og projektleder i softwarebranchen, men de seneste 16 måneder har han været ledig. Det er han ikke alene med.

For mens ledigheden på det danske arbejdsmarked stadigvæk er historisk lav på omkring tre procent, er det en noget anden virkelighed, som møder landets fleksjobbere.

På landsplan går 14 procent af de borgere, der er visiteret til fleksjob, ledige. Men bag det tal gemmer sig enorme forskelle fra den ene kommune til den anden kommune.

Det viser en opgørelse fra fagbladet Akademikerbladet.

Ledigheden blandt fleksjobbere i Lolland Kommune ligger for eksempel over 22 procent, mens det ser det langt bedre ud på Ærø, hvor blot 2,5 og er uden arbejde. Tallene er hentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forskeren Finn Amby har været med til at analysere arbejdsmarkedet i de forskellige kommuner for at se, om der er nogle objektive årsager til uligheden.

”Men vi har simpelthen ikke kunnet finde nogle konkrete årsager,” siger han til Akademikerbladet.

”Vi ved derfor ikke, om forskellene skyldes politiske prioriteringer, ledelsesbeslutninger eller forskellig praksis blandt medarbejderne. Men det udgør et retssikkerhedsmæssigt problem for den enkelte, at man ikke ved, hvilken indsats man har ret til,” forklarer Finn Amby, der er lektor på professionshøjskolen VIA, hvor han forsker i handicap og beskæftigelse.

"Indsatsen på fleksjob området er jo et kommunalt ansvar. Og det er virkelig slående hvor stor forskellen i ledighed blandt fleksjobbere er. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at forskellen er så store. Det kalder på en diskussion om, hvordan vi får løst dette problem", siger Finn Amby.