Solgte rådhuset for 30 år siden: "Det har været en fin forretning"

Det var den rigtige beslutning at sælge kommunale bygninger for snart 30 år siden for at leje sig ind, mener borgmestre. Samlet set har sale and lease back aftalen givet overskud på kontoen.

Udgivet: 01/09/2025

Kristoffer Sutton

Journalist

Del artiklen:

Det er har været en fin forretning for to af de kommuner, der for snart 30 år siden solgte ud af kommunale bygninger for så at leje sig ind igen. En såkaldt lease and sell back aftale.

Man kunne også sige en lovlig version af den meget omtalte Farum-model, hvor daværende borgmester Peter Brixtofte solgte bygninger og brugte de overskydende midler på blandt rejser til de ældre i kommunen.

Kommunerne, der i dag er samlet i Assens og Guldborgsund Kommune, var blandt dem, som i sidste øjeblik i 2000 lavede aftaler om salg af kommunale bygninger for derefter at leje sig ind.

Fik du læst?

Omstridt del af Farum-model endte med at blive en god forretning og lovlig

Rentegevinst har været større end udgifter

Borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V) var med til at træffe beslutningen om at sælge blandt andet rådhuset og skoler i det tidligere Tommerup Kommune.

Han kan, her få år inden aftalen udløber, kigge tilbage på en beslutning, som har været gunstig for kommunen.

"Det har været en god forretning, vil jeg sige. De penge, vi har sat i depot, har givet et overskud på måske et par millioner om året," siger han.

Modsat Farum Kommune, som er det berygtede og ulovlige eksempel på brugen af sale and lease back aftaler, deponerede Assens kommune de frigivne midler. Og det er altså renten på de deponerede midler, som overstiger de udgifter, kommunen har haft ved at leje sig ind i bygningerne.

Skabte likviditet i øjeblikket og afkast på sigt

Det samme gør sig gældende i Gulborgsund Kommune.

Borgmester Simon Hansen (S) var modsat kollegaen i Assens ikke en del af beslutningen om at sælge et antal bygninger i 2000, men også her har renten på de deponerede midler givet et plus henover årene.

"Når vi kigger på det også i et historisk perspektiv, så har noget af det dengang handlet om at skabe noget likviditet i kommunen. Det kan være meget fornuftigt. Vi kan også se, at det har været en positiv gevinst for kommunen."

"De penge, som har været reserveret til sale and lease back og deponeret til det, har vi haft mulighed for at investere - og det afkast har været større end de udgifter, vi har haft årligt på det. I det perspektiv har det været en fin forretning på kommunen," siger Simon Hansen.

Når aftalen udløber er bygningerne igen på kommunens hænder

I begge kommuner blev bygningerne solgt på et tidspunkt, hvor de stod over for en omfattende renovering.

Prisen for renoveringen er for Assens Kommune vedkommende indregnet i den tilbagekøbsaftale, som kommunen forventer at benytte sig af, når sale and lease back aftalen udløber i 2030.

Men meget har ændret sig i løbet af de snart 30 år. Derfor er der ikke planer i Assens om at gentage ordningen.

"Det er en helt anden situation i dag. Vi har løbende renoveret bygningerne - og har haft midlerne til det, så vi står ikke på samme måde overfor gennemgribende renoveringer," siger Søren Steen Andersen.

Sidst opdateret: 01/09/2025 - 15:52

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]