Regeringens finanslovsforslag indeholder en række tiltag, der skal give danskerne flere penge mellem hænderne og understøtte grøn omstilling. Ifølge Landdistrikternes Fællesråd rummer udspillet flere positive elementer, men adresserer ikke tilstrækkeligt behovet for at skabe bedre geografisk balance i Danmark.

Organisationen peger på, at regeringsgrundlaget selv fremhæver målsætningen om et Danmark i bedre balance mellem land og by. For at realisere dette kræves dog mere målrettede investeringer i rammevilkår, der gør det muligt at bo, leve, arbejde og uddanne sig i hele landet.

Positive elementer i forslaget

Blandt de positive elementer fremhæves lempelser i beskatningen af naturejendomme, der kan styrke bosætningen i landdistrikterne. Også de planlagte midler til varmepumpepuljen vurderes at gavne områder uden fjernvarme, mens forenklede regler for solcelleopsætning på kommunale bygninger anses som et skridt i den grønne retning. Hertil kommer midler til kystbeskyttelse, som bl.a. ventes at gavne Vestkysten og andre udsatte områder.

Samtidig peger rådet på flere områder, hvor finanslovsforslaget halter. Landdistriktspuljen står til at falde markant efter 2026, og landsbypuljen til byfornyelse ligger på et niveau, der ifølge organisationen er langt under de anbefalinger, som det tidligere udvalg for levedygtige landsbyer fremlagde.

Bekymring om digital infrastruktur

Også bredbåndspuljen vækker bekymring, da den halveres frem mod 2026 og helt forsvinder fra 2028. Ifølge Landdistrikternes Fællesråd er stabil digital infrastruktur en forudsætning for bosætning og erhvervsudvikling i yderområderne.

Organisationen understreger derfor behovet for, at en del af forhandlingsreserven på 500 mio. kr. bruges til at igangsætte en national strategi for udviklingen af hele landet. Ifølge rådet skal en sådan strategi sikre bedre rammer for hverdagslivet uden for de største byer gennem investeringer i kollektiv transport, uddannelses- og sundhedstilbud samt digital og fysisk infrastruktur.