Paradoksalt nok, så er det godt nyt for ca. 80-85 kommuner, at de største danske selskaber spås dårligere resultater end først antaget. For når selskabsskatteindtægterne falder, så kommer det langt de fleste kommunerne til gode.

Nyheden kom frem fredag formiddag, da august-redegørelsen blev fremlagt i Økonomiministeriet.

På pressemødet tegnede Stephanie Lose (V) linjerne for, hvordan regeringens økonomiske krystalkugle ser ud, og her ser regeringen altså faldende omsætning i særligt medicinalindustrien. I redegørelsen står der:

"I modsat retning trækker en nedjustering i det strukturelle provenu for aktie- og selskabsskat, herunder i lyset af lavere forventninger til vækstfremgangen i medicinalbranchen og fald på dele af det danske aktiemarked,"

Det er en god nyhed for de fleste kommuner, fordi kommunerne får del i provenuet. Indtægterne bliver dog modregnet kommunernes finansiering, så den ikke overstiger det aftalte niveau.

Da de største danske selskaber er koncentreret i meget få kommuner, ender 80-85 kommunerne altså med et nettotab når først modregningen er trukket fra. Falder skatteprovenuet, som det spås i den nye redegørelse, er det med omvendt fortegn. Modregningen bliver mindre end tidligere antaget, og tabet begrænses altså hos de kommuner der taber på ordningen.

Du kan finde et link til en artikel om kommunernes del af selskabsskatten, i bunden af artiklen.

Forventningen er nedjusteret med 2,7 mia. kroner for 2025, og 3 mia. kroner i 2026. For kommunerne betyder det en nedjusteringen i størrelsesordenen ca. 384,5 mio. kroner for 2025, og 427 mio. kroner i 2026.